Urimeligt store forskelle i varmudgifter hos barmarksværkerne
Frit brændselsvalg har betydet markant mindre varmepriser hos 35 udvalgte barmarksværker. De resterende 45 små værker bør få samme mulighed for at reducere varmepriserne, lyder det fra Dansk Fjernvarme og flere politiske partier.
Modelfoto/Colourbox.
På bare et år har Gassum-Hvidstens Kraftvarmeværk nord fra Randers mere end halveret den gennemsnitlige varmeudgift fra cirka 31.000 kr. til knap 14.000 kr. om året, mens prisen i det nærliggende Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk for et tilsvarende hus forsat lyder på gennemsnitligt 32.000 kr.
Den væsentligste årsag til den store forskel i varmeudgifterne er, at Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk er blandt de 35 små naturgasfyrede barmarksværker, som politikerne i forbindelse med energiforliget i 2012 tillod et frit brændselsvalg, hvilket gav dem mulighed for at reducere varmeudgifterne betragteligt ved hjælp af halm- og flisfyr. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk derimod er blandt de resterende 45 små værker, der forsat må fyre med naturgas. Men det er en urimelig forskelsbehandling, mener blandt andre Dansk Fjernvarme, der gerne så, at de sidste 45 små værk også fik mulighed for at udskifte naturgassen.
- Det er glædeligt for de 35 barmarksværker og deres små samfund, hvor man virkelig har fjernet et økonomisk åg, da de fik lov til at bruge biobrændsel. Men det kan resten ikke bruge til noget. De er fastholdt i en skruestik, og derfor er det eneste rimelige naturligvis også at tillade de resterende 45 barmarksværker at vælge naturgassen fra, siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, til Jyllands-Posten.
En sådan tilladelse vil ifølge Dansk Fjernvarme ganske vist betyde et provenutab for statskassen i form af mistede naturgasafgifter på 42 mio. kr. Men det er ifølge Kim Mortensen et minimalt beløb i den store sammenhæng.
Hos både Dansk Folkeparti og Venstre støtter man tanken om at udvide det frie brændselsvalg til resten af barmarksværkerne. Den radikale energiordfører, Andreas Steenberg, tror imidlertid ikke, at et provenutab på 42 mio. kr. er realistisk, men mener alligevel, at de forskellige vilkår for barmarksværkerne skal adresseres.
