23948sdkhjf

Energiproduktion integreres i offentlig kunst

Den 3. oktober 2014 udnævnes vinderen af LAGI 2014 designkonkurrencen, hvor 300 teams fra 55 lande har givet deres bud på hvordan kunst kan generere elektricitet til 1.000 husstande.
Det bliver EU-klimakommissær Connie Hedegaard der præsenterer vinderholdet af designkonkurrencen LAGI 2014, når The Land Art Generator Initiative (LAGI), Refshaleøen Holding og IT-Universitetet inviterer til prisuddeling og åbning af udstillingen hos Dansk Design Center den 3. oktober 2014. Det oplyser Byens Ejendom.

- Når det kommer til vedvarende energi, er det ikke et spørgsmål om ”nice to have”. Verden har brug for mere vedvarende energi. Vi har her i Danmark set, at det er muligt. Vi ser det i Europa. Men jeg tror, at hvis vi skal skalere op, vil det være rigtig godt at have noget mere input fra kunstnere, fra kreative mennesker, som ved, hvordan man former landskaberne bedre – som kan vise flotte visioner, som kan vise, at det at tage klimaforandringer seriøst ikke handler om dysterhed og forfald, at det kan være en positiv vision. Det kan skabe skønhed. Det kan skabe noget, som vi alle sammen ønsker at være en del af, siger Connie Hedegaard.

Offentlig kunst & energiproduktion
Det vindende design er et stykke offentligt kunst, som genererer elektricitet til 1.000 danske husholdninger. Hvis værket bygges skal det placeres på en industrigrund på Refshaleøen, hvor det vil bruge både eksisterende og praktiske clean energy teknologier.

Det vil være muligt at se den vindende designidé og en lang række af de deltagende teams' designidéer, der alle integrerer energiproduktion i kunsten, i løbet af oktobermåned hos Dansk Design Center.

Konkurrencen har tiltrukket folk fra nær og fjern og hele 300 interdisciplinære teams fra 55 lande har bidraget med designforslag til LAGI 2014 i København.

Om LAGI
Land Art Generator Initiative (LAGI) er en stor international kunst-, arkitektur og designkonkurrence, som inviterer tværdisciplinære teams til at designe æstetiske og skulpturelle kraftværker, der kan bidrage med vedvarende energi til el-nettet.

LAGI har tidligere været afholdt i Dubai/Abu Dhabi (2010) og i New York City (2012).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078