Dansk iværksætter vinder stor europæisk energikonkurrence
Tredje gang er lykkens gang – sådan lød det fra den Horsens-baserede iværksætter Mogens Løkke, da han modtog nyheden om, at ECOmove havde kvalificeret sig til finalen i European Venture Contest 2014.
Med forretningsidéer, der inkluderede alt lige fra fremtidens svar på automatiseret eldreven offentlig transport til selvoppustende cykelslanger, slog ECOmove igennem med deres ide om at producere formstøbte letvægtschassiser til fremtidens elbiler. Christian Bjerre Bojsen, investment manager i SDTI Danmark, sad i dommerpanelet, da ECOmove pitchede, og han så ECOmove som en sikker vinder.
- ECOmoves levering af deres forretningsidé var overbevisende, og deres markedspotentiale er stort, hvilket er grunden til, at jeg så virksomheden som den bedste i dens kategori. ECOmove har en god strategi, et godt team og en stor viden og knowhow liggende i projektet. De har fundet en ny anvendelse for et allerede eksisterende materiale, og når det lykkes dem at udvikle en måde at formstøbe dette materiale til blandt andet bilkonstruktioner, så er der potentielt set et meget stort og spændende marked foran dem, fortalte Christian Bjerre Bojsen, som ligeledes vægtede ECOmoves grønne profil højt:
- Ved at gøre transport lettere kan man spare både CO2 og brændstof, hvilket åbner op for en masse muligheder i transportindustrien. Deres stærke fundament kombineret med deres grønne profil skaber en solid forretningsmodel med stort potentiale, hvilket i mine øjne gør ECOmove til en værdig vinder, lød det fra Christian Bjerre Bojsen.
Et skridt tættere på spinoff
Det var en glad og overrasket direktør, der stod på vinderpodiet den 9. oktober, da en jury bestående af investorer og industrieksperter udnævnte ECOmoves idé til at være så innoverende og realiserbar, at den fortjente en finaleplads i European Venture Contest Energy 2014. En sådan anerkendelse af ECOmoves forretningsmodel er med til at udstikke kursen for virksomhedens videre rejse, der nu - ifølge Mogens Løkke – har udsigt til et reelt spinoff.
- Jeg havde ikke regnet med en sejr, så derfor kom det som en stor overraskelse, da vi blev udnævnt som en af vinderne. Vi deltog i konkurrencen, fordi det var en oplagt mulighed for at teste vores koncept og forretningsmodel. At vi er blandt finalisterne, bekræfter os i, at der er interesse for vores idé. Det har bestemt givet os mod på at tage det næste skridt i processen, hvilket er at lave et spinoff og rejse penge til projektet. Ud over at vi kvalificerede os til finalen i Düsseldorf, viser det sig faktisk også, at to af jurymedlemmerne var så interesserede i vores koncept, at de gerne vil høre mere om det - det er et rigtig godt tegn. Derfor er der ingen tvivl om, at deltagelsen i konkurrencen har skabt stor værdi for os, fortæller Mogens Løkke.
ECOmove er en af Inseros ventureinvesteringer, og til dagligt har virksomheden bopæl i udviklingshuset Vitus Bering Innovation Park i Horsens. Ud over ECOmove avancerede de to danske virksomheder Aguasol og Biogasol ligeledes til finalen i European Venture Contest 2014.
Fakta
European Venture Contest Energy, der har til formål at parre innovative forretningsidéer med investorkapital, var arrangeret af Insero og Vitus Bering Innovation Park i samarbejde med Invest in Denmark, Horsens og Århus Kommuner samt den europæiske netværksorganisation Europe Unlimited, som står bag alle ”Venture Contest”-konkurrencerne i Europa.
30 virksomheder fra hele Europa deltog i konkurrencen i Vitus Bering Innovation Park i Horsens, og hvert år ansøger ca. 800 virksomheder samlet set om at deltage i konkurrencen. Således repræsenterede de virksomheder, der kom til Horsens for at konkurrere om en finaleplads, de bedst kvalificerede virksomheder på energiområdet.
Juryen bestod af i alt 22 industrieksperter og investorer fra hele Europa.
Finalen, European Venture Summit, finder sted den 8.- 9. december 2014 i Düsseldorf. Her vil over 100 cleantech- og biovidenskabelige virksomheder fra hele Europa præsentere deres forretningsidéer overfor et internationalt publikum bestående af investorer, innovationseksperter og repræsentanter fra erhvervslivet. Omtrent 120 ekspertinvestorer vurderer forretningsidéerne og udvælger efterfølgende 25 af de bedste start-ups, som dernæst vil blive prisbelønnet. Der forventes at deltage over 400 personer i finalen, hvoraf 200 er Europas mest aktive venture kapitalister eller investorer.