23948sdkhjf

Trefor og TDC i strategisk samarbejde på fibernet

TDC og Trefor har netop underskrevet en aftale, der giver kunderne på Trefors fibernet i Trekantområdet adgang til produkter fra landets største teleselskab.
Det er ifølge samarbejdspartnerne første aftale af sin slags mellem TDC og et energiselskab og første gang, TDC herhjemme kan tilbyde sine produkter på netværk ejet af andre.

- Det er en stærk strategisk aftale, vi indgår på fibermarkedet. Der er tale om et godt afsæt for udviklingen af og indholdet på fibernettet, og for samarbejdet mellem energibranchen og tele- og tv-branchen. Med aftalen løfter vi konkurrencekraften betragteligt i Trekantområdet og kan tilbyde de bedste serviceydelser i markedet, samtidig med at vi fortsat kan sælge tv og bredbånd til vores kunder, siger Knud Steen Larsen, administrerende direktør i Trefor.

Trefor vil fortsat eje og have ansvaret for udbygning af fibernettet, som dækker Kolding, Vejle, Fredericia, Vejen og Middelfart, mens TDC Group overtager driften af fibernettet. For Trefor betyder det adgang til TDC’s skalafordele og dermed lavere driftsomkostninger, mens TDC Group får adgang til at levere produkter og tjenester på fiber til flere end 95.000 husstande og virksomheder i Trekantområdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094