Dyb splittelse om klimaaftale få dage før deadline
Mange lande vil ikke rykke sig på nationale kæpheste eller kræver, at andre betaler regningen. Og ikke mindst de østeuropæiske lande med Polen i spidsen er skeptiske i forhold til EU-Kommissionens udspil til 2030-mål.
Problemet er ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard ikke af ideologisk karakter, men derimod økonomisk. På spørgsmålet om, hvem der skal betale regningen for de kommende investeringerne, står landene således langt fra hinanden.
Imens Storbritannien, Frankrig, Portugal og Spanien alle har indvendinger imod det udspil, som EU-Kommissionen har fremlagt, så er den største udfordring ifølge mediet kravet fra en række øst- og centraleuropæiske lande, der frygter, at klimamålene vil gøre deres industrier ukonkurrencedygtige og derfor kræver kompensation for at modernisere.
Især Polen, der selv har en stor egenproduktion af kul, har sat sig på bagbenene i klimaforhandlingerne, fordi det her ikke kun er et spørgsmål om klima og energi, men også om arbejdspladser og socialpolitik.
- Det er i vidt omfang det, som det handler om for Polen. De vil have sikkerhed for, at det ikke rammer deres kulindustri, men at kræve, at en klimaaftale på ingen måde må blive reflekteret på energipriserne det er altså svært. Alle lande kommer til at investere i energiproduktion i de kommende år, og alle lande kommer til at bidrage til at reducere CO2-udledningen, og det er svært at give et enkelt land fribillet. Derfor er det her en svær forhandling, siger Martin Lidegaard ifølge EnergiWatch.
Originalartikel: http://energiwatch.dk/Energinyt/Politik_...