23948sdkhjf

To år mere til PSO-ordningen

EU-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence og klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen er der nu fundet en løsning, der sikrer, at den danske PSO-ordning er i overensstemmelse med EU-traktaten.
Det skriver Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i en pressemeddelelse.

Dermed kan hovedparten af de aftalte støtteordninger vedrørende sol- og vindenergi sættes i kraft. Samtidig kan de generelle PSO-lempelser på 9,8 milliarder kroner, der blev aftalt i vækstaftalen, gennemføres. Det betyder, at de generelle PSO-lempelser, der blev aftalt i regeringens vækstpakke, nu kan gennemføres.

Løsningen dækker perioden 2015-2016, hvorefter en mere langsigtet løsning skal være på plads.

Tilfreds minister
PSO-midlerne bruges blandt andet til at støtte etablering af solceller og vindmøller i Danmark. Derfor har Kommissionens spørgsmålstegn ved PSO-ordningen også skabt usikkerhed om udmøntningen af støtte til blandt andet solceller og husstandsvindmøller.

- Jeg har været meget optaget af, at vi fandt en løsning, som passede til de danske forhold, og som gjorde det muligt for os at fortsætte omstillingen til grøn energi og væk fra kul, olie og naturgas. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu kan fortsætte den grønne omstilling med godkendelsen af den danske løsningsmodel for perioden 2015-2016, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen i pressemeddelelsen.

20 MW solcelle-strøm fra udlandet
PSO pålægges alt forbrug af el, uanset om det er produceret i Danmark eller i udlandet. Samtidig har el produceret i udlandet ikke hidtil haft adgang til de støtteordninger til vedvarende energi, som PSO’en finansierer i Danmark.

Løsningen indebærer, at el produceret i udlandet får adgang til PSO-støtte. Det sker i første omgang som en forsøgsordning, hvor man udbyder 20 MW solceller samlet set i 2015-16. Heraf får udenlandske producenter adgang til at byde på maksimalt 2,4 MW over de to år.

Fakta om vækstaftalen og PSO

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blev i juli måned enige om en delaftale til vækstaftalen, som indebærer en tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og markante lempelser på erhvervslivets PSO-bidrag. Ud over de generelle lempelser af erhvervslivets el-PSO indeholder vækstaftalen også en afskaffelse af gas-PSO.
Regeringens vækstpakke indeholder lempelser af PSO-bidrag for i alt 13,2 mia. kr. frem mod 2020. Lempelserne indebærer blandt andet en afskaffelse af gas-PSO, generelle lempelser for erhvervslivet og målrettede lempelser for særlig el-intensive virksomheder.
PSO (Public Service Obligation) er et bidrag, forbrugerne betaler via elregningen. En stor del af bidraget går til at støtte produktion af vedvarende energi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104