23948sdkhjf

Concito: Danmarks klimaindsats skal gøres langtidsholdbar

Danmarks klimamål om 40 procent reduktion i 2020 er indenfor rækkevidde, men der er fortsat store udfordringer i forhold til den nødvendige langsigtede omstilling, viser Concitos Annual Climate Outlook 2014.
Den danske klimapolitik har mange positive elementer og resultater, men på flere områder er den mindre ambitiøs end målsætningerne giver indtryk af. Når Danmarks klimaregnskab ser så relativt positivt ud, som det gør i øjeblikket, skyldes det i høj grad den økonomiske krise samt ufuldstændig bogføring af vores reelle klimabelastning, påpeger CONCITO i 2014-udgaven af Annual Climate Outlook.

- Danmarks klimamål om reduktion af drivhusgasudledningen med 40 pct. i 2020 ser ud til at være indenfor rækkevidde. Det er en flot præstation, som vi kan væres stolte af og inspirere omverdenen med. Men der er også store udfordringer forbundet med den nuværende udvikling. Overordnet kan der stilles spørgsmålstegn ved, om den nuværende indsats bidrager tilstrækkeligt til den strukturelle udvikling, der er nødvendig for at sikre yderligere markante drivhusgasreduktioner i de kommende årtier, siger konstitueret direktør i CONCITO, Susanne Krawack.

I forhold til de tre centrale sektorer peger Annual Climate Outlook på følgende udfordringer og mulige tiltag:

Energisektorens udledninger er hastigt nedadgående og er den største enkelte bidragyder til Danmarks drivhusgasreduktioner. Der er dog også store udfordringer. Deriblandt spørgsmålet om den reelle CO2-udledning fra fyring med træpiller i kraftværkerne samt effektiv udnyttelse af de store mængder fluktuerende vedvarende energi i energisystemet. Endelig fortjener energieffektiviseringer langt større politisk og økonomisk opmærksomhed. De vigtigste fokusområder i de kommende år er yderligere reduktion af energiforbruget, fremme af fleksibelt energiforbrug, bedre lagringskapacitet i fx varmepumper og elbiler, yderligere udbygning af transmissionsforbindelser til udlandet og ændring af energiafgifterne.

På transportområdet har der ikke været mange politiske tiltag, der bidrager væsentligt til en mere klimavenlig transportsektor. Alligevel er der sket et lille fald i sektorens CO2-udledning, som bl.a. kan tilskrives de førnævnte energieffektiviseringer i personbilparken samt den økonomiske afmatning fra 2008. Den positive udvikling i CO2-udledningen er imidlertid ikke tilstrækkelig, hvis sektoren skal bidrage til opfyldelsen af de nationale og europæiske klimamål. Der er behov for mere markante tiltag og introduktion af nye teknologier, som kan bidrage til en yderligere og mere hastig reduktion i transportsektoren CO2-udledning, herunder en samlet strategi for en fossilfri transportsektor samt tiltag som fremmer øget kapacitetsudnyttelse af køretøjerne.

Landbrugets samlede drivhusgasudledning har stort set været stabil over en længere årrække og vil uden yderligere tiltag udgøre en stigende andel af Danmarks drivhusgasudledning. I landbrugssektoren kan der med fordel fokuseres yderligere på at reducere udledningen af drivhusgasser gennem øget udtagning af lavbundsjorder fra landbrugsproduktionen samt øget produktion af foderprotein i Danmark.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094