23948sdkhjf

Energinet.dk deler gasaktier med tyske EEX

Både danske og tyske konkurrencemyndigheder har nu godkendt, at Energinet.dk sælger halvdelen af aktierne i gasbørsen Gaspoint Nordic til tyske EEX.
Konkurrencestyrelsen godkendte fredag den 28. november, at den godkender Energinet.dk’s salg af halvdelen af aktierne i gasbørsen Gaspoint Nordic til tyske European Energy Exchange, EEX. Også de tyske konkurrencemyndigheder har godkendt sagen, og dermed er handlen nu endelig og træder i kraft 1. januar 2015, skriver Energinet.dk.

Fremover vil Energinet.dk og EEX dele ejerskabet af Gaspoint Nordic med hver 50 procent af aktierne.

- En af Energinet.dk’s opgaver er at bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for handel med naturgas. Med EEX som medejer, bliver der mulighed for at udvikle gasbørsen og dermed gasmarkedet yderligere, siger Torben Brabo, direktør i Energinet.dk’s afdeling for Gasmarked og –drift.

Han peger på, at netop udvikling af gasmarkedet er et af seks særligt udvalget indsatsområder i Energinet.dk’s strategi for de kommende år.

Siden oktober 2014, har clearing og afregning af de danske handler på den Danske gasbørs været gennemført af European Commodity Clearing (ECC), som er ejet af EEX Group.

- Introduktionen af clearing-ydelser for Gaspoint Nordic på 24/7 basis udgjorde en god start på vores partnerskab. Vi ser frem til at fortsat at udvikle det danske gasmarked i vores nye rolle som aktionær, i tæt samarbejde med Energinet.dk og markedsaktørerne, siger Peter Reitz, CEO for EEX og ECC.

Fakta
Gasbørsen blev dannet i 2008 i et samarbejde mellem Nord Pool Spot, der driver den nordiske elbørs, og Energinet.dk. I december 2012 købte Energinet.dk alle aktier – netop for at udvikle gasbørsen yderligere og fremme gasmarkedet. I juli 2013 skiftede gasbørsen navn fra Nord Pool Gas til det nuværende Gaspoint Nordic, og 21. maj 2014 blev EEX såkaldt clearingspartner i gasbørsen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173