23948sdkhjf

Nilan forventer stor konkurrence i fremtiden

Virksomheden Nilan lander i regnskabsåret 2013/2014 et pænt overskud, selvom bruttofortjenesten tog et ordentligt dyk. Og selvom man venter større konkurrence i fremtiden, så er stemningen positiv.
Nilans resultatopgørelse for 2013/2014 viser en bruttofortjeneste på 37,7 mio. kr. hvilket er et fald på 9,7 mio. kr. fra året før. Ikke desto mindre er det lykkedes virksomheden at hive et større overskud hjem end året før, hvor det lå på 12,3 mio. kr. For regnskabsåret 2013/2014 kunne man således offentliggøre et resultat på 15,56 mio. kr.

Resultat er påvirket af en fortjeneste ved salg af ejerandel af datterselskabet Vesttherm A/S på 5.603.492 kr. til Nilan Holding A/S.

Nilan forventer, at de stigende priser på energi og forbuddet mod anvendelse af olie og gas i nybyggeri, vil få store koncerner til at kaste sig over markedet for varmepumper og ventilationsanlæg, hvilket i sidste ende vil betyde en øget konkurrence og øget prispres på markedet i fremtiden.

Tiltrods for forventningen om øget konkurrence er Nilan positiv stemt for fremtiden.

- Den mangeårige satsning har her og nu givet Nilan et meget stort teknologisk forspring, sidst med udviklingen af en mini varmepumpe til fremtidens byggeri med en årsvirkningsgrad (SCOP) på 5,17 og dermed kvalificeret til A+++ mærket ikke kun nu, men også efter de meget strengere regler som indføres i 2020, skriver virksomheden i sin årsberetning.

Bestyrelsen og direktionen for Nilan Holding a/s har besluttet, at Nilan skal være mere synlig på de udenlandske markeder - en målsætning, der skal opfyldes gennem nyetablering af datterselskaber og opkøb af agenter for at styrke udviklingen i alle de lande, hvor man forventer en stigende efterspørgsel på Nilans produkter.

Virksomhenden anser årets resultat som tilfredsstillende og forventer en stabil omsætning samt et stigende overskud det kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094