23948sdkhjf

Caverion installerer 3.300 kvadratmeter solpaneler i Aarhus

Over 3.300 kvadratmeter solpaneler skal årligt levere mindst 480.000 kWh til Regions Midtjyllands nye universitetshospital i Skejby. Det er Cavarion, der installerer de store anlæg på to af Aarhus' mest markante bygninger.
Det drejer sig om ca. 1.500 kvadratmeter solpaneler, der er blevet sat op sydfacaden af Aarhus City Tower samt 3.370 kvadratmeter solpaneler op på Det Nye Universitetshospital i Skejby.

Aarhus City Tower med usynlige solceller
Installationen af solcellepaneler på Aarhus City Tower er udført i samarbejde med Sunit Aps i Hedensted, hvor Sunit har stået for salg, projektering og konstruktion af panelerne. Caverion har udført alle installationerne, været med til at montere panelerne og sat anlægget i drift.

- Det har været en helt speciel opgave, ikke mindst fordi panelerne er placeret på bygningens facade, oplyser afdelingsleder Rune Laursen, Caverion.

Han fortæller, at panelerne der er monteret på facaden af bygningen i form og farve er passet ind i facaden, så der ikke umiddelbart ses, at der er tale om en teknisk installation.

I alt har Caverion trukket ca. 15 kilometer kabler til solcellerne. Anlægget kan producere 166.000 kilowatt-timer om året. Det svarer til forbruget i 33 enfamiliehuse.

Hidtil største projekter
- Lige siden solceller for alvor tog fat herhjemme for fire-fem år siden, har vi nærmest uafbrudt udført projekter, lige fra store anlæg hos virksomheder og offentlige institutioner til små private anlæg. De to projekter i Aarhus og Skejby er vores hidtil største. Men vi har også været med i et par store anlæg i Viborg, blandt andet friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården og genbrugsstationen Revas, oplyser Rune Laursen.

Caverion forventer at arbejdet i Skejby med opsætningen af 3.370 kvadratmeter solpaneler afsluttes i marts 2015 og idriftsættes i løbet af foråret. Caverion vil selv stå for driften på anlægget i Skejby det første år.

Anlægget til en værdi af 6,7 mio. kr. skal levere mindst 480.000 kWh el om året.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11