23948sdkhjf

Solenergi Danmark barsler med 22,8 MW solcelleanlæg

På en 57 hektar stor mark ved Hagesholm Gods ved Lammefjorden planlægger Solenergi Danmark at anlægge en solcellepark.
Byrådet i Holbæk Kommune forventes torsdag at sætte i gang i processen med godkendelse af en lokalplan, så Solenergi Danmark med direktør Anders Ztorm i spidsen kan gå i gang med etableringen af en 22,8 MW stor solcellepark.

- Anlægget skal ligge på en 57 hektar stor mark og kommer til at koste 3,5 mio. kr. pr. hektar, hvilket giver godt 200 mio. kr. i anlægssum, fortæller Anders Ztorm om den store solcellepark, der planlægges i umiddelbar nærhed af Vattenfalls vindmøllepark.

Og selvom vindmølleparken har været omstridt på grund af støjgener og klager fra naboer, så forventer Anders Ztorm en anden modtagelse af solcelleparken.

- Der er stor interesse for at få et anlæg op derude, der ligger jo i forvejen en vindmøllepark – det giver jo god mening at lægge store tekniske anlæg i nærheden af hinanden, fortæller han og tilføjer:

- Så længe man sørger for at oplyse lokalbefolkningen om anlægget, så oplever vi ingen modstand. Det har vi ikke de andre steder, hvor vi har anlagt en solcellepark, siger han.

Anders Ztorm forventer at kunne stikke spaden i jorden sidst på sommeren eller i efteråret 2015.

Anlægget ventes nemlig at stå færdigt inden udgangen af 2015.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109