23948sdkhjf

Bølgeanlægget Nemos testes i Nissum Bredning

Et tysk bølgekraftanlæg har sluttet anden del af sin testkørsel i Nissum Bredning.
I oktober 2014 pakkede folkene bag bølgekraftanlægget Nemos deres ting sammen efter tre måneders test ved teststationen i Nissum Bredning.

- De afsluttede anden del af deres testning og har pakket sammen, da bølgerne er for høje nu. Men de kommer igen i april og tester så igen i seks måneder, fortæller forstander Jane Kruse hos Folkecenter for Vedvarende Energi.

Nemos er udviklet af en tidligere sejlsportsmand og olympisk medaljevinder Jan Peckholt og er blevet til i samarbejde mellem en række tyske virksomheder og et tysk universitet.

- Testen af 1:5 prototypen som fandt sted I Limfjorden i Danmark fra juli til oktober 2014 er forløbet tilfredsstillende. Det nye tårn, automationssystemet og komponenterne har vist sig at være yderst robuste og pålidelige. Især er det væsentligt at pointere at energieffekten på 80 procent er ganske unik, skrev Nemos efter månederne i Danmark i 2014.

Hos Folkecenter for Vedvarende Energi har Jane Kruse store forventninger til det tyske projekt.

- Det ser fornuftigt her efter to testperioder, siger hun og glæder sig til at de tyske projektmagere kommer tilbage til Nissum Bredning til april.

Her går anlægget ind i sin sidste seks måneder lange testperiode, inden man i 2016 søsætter en fuldskalamodel af Nemos.



Artiklen er en del af temaet Bølgeenergi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.356