Bølgeenergien stadig 10 år fra en kommercialisering
Mangelfulde fortøjninger og tekniske vanskeligheder giver store udfordringer for de danske bølgeenergiprojekter.
Af Men det er langt fra tilfældet.
- I 1998 sagde vi, at vi var 10 år fra en kommercialisering. Det siger vi stadig, lyder det fra forstander Jane Kruse hos Folkecenter for Vedvarende Energi.
- Bølgeenergien har voldsomme tekniske udfordringer. Anlæg som Wave Star, der står fast forankret på havbunden har haft en del tekniske udfordringer med de pontoner, der kører op og ned på havoverfladen. Opskylningsanlæggene på den anden side døjer med, at de tager for meget skidt med ind, uddyber hun.
- Men et af de største problemer, som vi ser, er simpelthen fortøjringen af anlæggene, understreger hun.
I følge Jane Kruse anbefaler bevillingsmyndighederne derfor, at mindst 20 procent af budgettet til bølgeenergiprojekter sættes af til fortøjning.
- Ja, det lyder underligt, men vi ser gang på gang lovende anlæg, der søsættes ved Nissum Bredning for så at rive sig løs ved den første storm. For selvom forholdene i Nissum Bredning er mere kontrollerede end havet ud for Hanstholm, hvor der også testes anlæg, så er vejrforholdene stadig voldsomme. Samtidig har vi set at tre anlæg ved afprøvning i Hanstholm er blevet ødelagt på grund af en dårlig fortøjning: Dexa Wave, Waveplan og et Rambøll projekt, hvor flyderen bevægede sig op og ned, fortæller hun.
En sidste udfordring for den danske bølgeenergi er manglen på en endelig model.
- Tilbage i 1979 slog vi søm i, hvordan en vindmølle skulle se ud. Man frøs simpelthen teknologien, og det mangler bølgeenergien. Udfordringen i at arbejde med bølgekraft er at få mest energi ud af bølgernes enorme kræfter. Nogle anlæg bruger vægten af bølgen; nogle anlæg bruger bølgens bevægelse op og ned, og vandets bevægelse både over vandet og under vandet. En bølgemodel der kan tage alle kræfterne er endnu ikke udviklet, slutter hun.
Artiklen er en del af temaet Bølgeenergi.
