23948sdkhjf

Nyt Dong-domicil holder Horns Rev 2 snurrende

Nyt Dong-byggeri i Esbjerg er base for driften af Horns Rev 2.
Dong Energy har investeret 35 millioner kroner i et nyt domicil på Esbjerg Havn. Bygningen på 3.500 kvadratmeter, som blev indviet fredag den 16. januar, er ramme for de cirka 30 medarbejdere, der arbejder med at holde havmølleparken Horns Rev 2 snurrende.

Udover at fungere som base for de medarbejdere, der arbejder i havmølleparken Horns Rev 2, skal det ny domicil bruges til opbevaring, lager, værksted for mindre reparationer, administration samt overvågning af møllerne i parken.

Naturligt sted at investere
- På mange områder fungerer Esbjerg Havn som et knudepunkt for os og for offshore vindindustrien. Det er herfra komponenter til langt de fleste havmølleparker opført i dansk og internationalt farvand, er blevet udskibet fra. Det har derfor været helt naturligt for os, at investere i nutidige faciliteter for vores medarbejdere, der har deres daglige gang i Esbjerg, hvorfra de holder havmølleparken Horns Rev 2 snurrende, siger Mikkel Mæhlisen, chef for drift og vedligehold i Danmark og Tyskland, og fortsætter:

- Jeg er utrolig glad for, at vi nu kan åbne dørene til det nye domicil og for, at vi i samarbejde med Esbjerg Havn har skabt nogle enestående rammer for vores fremtidige arbejde i området.

Den i alt 3.500 kvadratmeter store bygning er udviklet af Dong Energy i samarbejde med Niras og bygget af KPC Byg i Herning. I dag ejes bygningen af PKA Pension, som Dong Energy lejer sig ind hos.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157