23948sdkhjf

Envo Biogas og Dong Energy indgår stor biogasaftale

I morgen underskriver Dong Energy og Envo Biogas Tønder en 15 årig aftale om levering af opgraderet biogas.
Allerede inden det står færdigt og klar til produktion har Envo Biogas Tønder lavet en aftale med sin første aftager af opgraderet biogas.

Det sker, når Envo Biogas Tønder og Dong Energy onsdag underskriver en aftale om levering af opgraderet biogas i 15 år.

- Aftalen gå slet og ret ud på, at vi aftaler, at vi køber opgraderet biogas fra Envo i Tønder i 15 år. De producerer biogassen og opgraderer den og så aftager vi den og sender den videre til vores kunder, fortæller Lead Commercial Developer Asger Myken fra Dong Energy til Energy Supply.

Aftalen med Envo Biogas Tønder sker som et led i en strategi om at kunne levere grøn naturgas til sine kunder.

- Vi har generelt en strategi om at levere grøn gas til vores kunder, vi har selv bygget et opgraderingsanlæg og nu supplerer vi med biogas fra Tønder. Vores basis produkter er jo el og gas og nu har vi et grønt supplement til vores naturgas, hvilket vores klimapartnere efterspørger, fortæller Asger Myken.

Hvor stor en andel bionaturgassen udgør af Dong Energys samlede gasafsætning vil Asger Myken ikke ud med.

- Det kan jeg ikke fortælle, men det drejer sig om procenter ikke promiller, fortæller han.

Envo Biogas Tønder ventes at stå klar til produktion medio 2016, og Dong Energy venter, at den første levering af opgraderet biogas til naturgasnettet vil ske i april 2016.

Envo Biogas Tønder forventer en årlig biogasproduktion på 68 mio. m3 biogas, som bliver til 35 mio. m3 bionaturgas, når den er opgraderet.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125