23948sdkhjf

50 decentrale værker vil fri af naturgassen

Interessen for at slippe fri af naturgassen for de næsten 50 decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker er enorm, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
Mere end 90 deltagere fra de 50 fjernvarmeværker, som får mulighed for at skifte naturgas ud med biomasse, kommer til Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværkers informationsmøder, der afholdes i Aalborg, Jørlunde og i Kolding fra den 2. til den 4. februar 2015.

Deltagerne får en masse erfaringer fra de 35 tidligere dyreste barmarksværker, der i 2012 fik lov til også at skippe naturgassen. Disse værker er nu på vej ud af den vanskelige prissituation.

- Der ligger en opskrift klar til de 50 værker, som nu har fået en handlemulighed. De kan skære tusindevis af kroner af varmeregningerne. Den opskrift giver vi videre på informationsmøderne, siger faglig chef Astrid Birnbaum fra Dansk Fjernvarme.

Endnu mangler den formelle vedtagelse i Folketinget, men den politiske aftale ligger fast.

Gennemsnitligt har de 35 første barmarksværker, der først fik lov at skippe naturgassen, skåret nu ca. 6800 kroner af varmeregningerne. Allermest har man præsteret hos Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk, hvor varmeprisen nu er 17.000 kroner lavere og faktisk med 13.908 kroner et par hundrede kroner under landsgennemsnittet for et standardhus med fjernvarme.

- Potentialet er stort, og noget af det, som er værd at notere sig er, at de værker, som allerede har kunnet installere biomasse eller koble sig på et naboværk, de har oplevet positive effekter som, at boligmarkedet pludselig fungerer igen, fortæller Astrid Birnbaum.

Erfaringerne er, at der typisk kun går ni til tolv måneder med planlægning, myndighedsbehandling og byggeri, før et nyt halmværk, flisanlæg eller en transmissionsledning er realiseret i praksis.

Kilde: Dansk Fjernvarme

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109