23948sdkhjf

Grontmij skifter ud i sin danske top

Grontmijs danske Country Managing Director Søren Larsen fratræder sin stilling den 1. marts. Ny country manager hentes i England.
Efter fælles overenskomst mellem Grontmij og den danske Country Managing Director (CMD) Søren Larsen er det besluttet, at Søren Larsen fratræder sin stilling med virkning fra den 1. marts 2015.

Den nuværende CMD for koncernens engelske selskab, John Chubb, udnævnes til ny CMD for Grontmij i Danmark.

Jeff Davitt, der i øjeblikket beklæder stillingen som CFO for Grontmij UK, konstitueres som CMD for Grontmij UK.

- Søren Larsen har siden sin ansættelse i selskabet i 1992 spillet en betydningsfuld rolle i opbygningen af Grontmijs aktiviteter i Danmark. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke ham for hans loyalitet over for Grontmij og for den værdifulde indsats, han har bidraget med gennem årene. John Chubb har opnået gode resultater og solid ledelseserfaring i Grontmij UK, og han er i besiddelse af de lederevner, der kræves for yderligere at kunne styrke Grontmijs position i Danmark. I tæt samarbejde med Jeff Davitt har han i løbet af de seneste år skabt markant fremgang i udviklingen af Grontmij UK. Vi ønsker både John Chubb og Jeff Davitt held og lykke med deres nye stillinger, udtaler CEO Michiel Jaski.

John Chubb (49) har i tiden siden 2010, hvor han tiltrådte stillingen som CMD for Grontmij UK, været den bærende kraft i den forandringsproces, det engelske selskab har gennemgået i løbet af de seneste fem år. Fra at være en tabsgivende virksomhed, der var stærkt afhængig af rammeaftaleordninger inden for managementydelser på området for vandaktiviteter, har selskabet nu forgrenet sine aktiviteter og opnået solide resultater.

Læs også: Grontmij opgraderer på energien

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094