23948sdkhjf

Ny rapport: Nu skal spildevandanlæggene producere energi

Ny rapport viser, at danske spildevandsanlæg kan blive energiproducerende med allerede eksisterende teknologier. Vandteknologivirksomheder har skabt 700 nye jobs i Danmark fra 2010 til 2013.
Det kræver energi at levere rent vand til danskerne og rense det, når det kommer retur. Men ikke nødvendigvis så meget energi, som der bliver brugt i dag. Faktisk kan den danske spildevandssektor gå fra at være energiforbrugende til at være energiproducerende.

Det viser Miljøministeriets rapport ”Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen”. Rapporten peger også på, at de danske spildevandsselskaber kan spare 0,3 mio. tons CO2 om året. Det svarer til halvdelen af den mængde CO2, samtlige danske busser udleder om året. Besparelserne kan hentes ved at tage teknologier i brug, der allerede er tilgængelige i dag, og som er taget i brug de første steder.

- Danske vandværker rykker konstant grænsen for, hvor effektivt man kan drive vandsektoren. Jeg vil tillade mig at kalde det verdensklasse, at nogle vand- og spildevandsforsyninger nu igen går forrest og har indrettet anlæg, så de bliver energiproducerende. At vandsektoren går foran betyder, at vi får udviklet ny teknologi, som vi kan sælge ude i verden, og det kan skabe flere danske job, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Fra 2010 til 2013 steg den danske eksport af vandteknologi fra 13,3 mia. kroner til 15,1 mia. kroner. Det viser tal for Eurostat. Det betyder, at der er skabt 700 nye jobs i vandteknologivirksomhederne.

Billund viser vejen
Analysen gennemgår 23 udvalgte teknologier, som har potentiale til at genanvende ressourcer fra drikkevand og spildevand og for at reducere ressourceforbruget og CO2-fodaftrykket i vand- og spildevandsforsyninger.

I august 2014 tog miljøministeren første spadestik til fremtidens spildevandsanlæg Billund BioRefinery, som netop tilstræber bedst mulig udnyttelse afressourcerne i håndteringen af vand- og spildevand, og som skal anvende mange af disse teknologier.

- Cirka 80 procent af de danske anlæg egner sig til at blive omlagt på linje med Billund BioRefinery, så man udnytter spildevandet til både energienergiproduktion og genvinding af andre ressourcer som fosfor. Det vil stille den danske vandsektor endnu stærkere, hvis vi får etableret flere lignende anlæg, for netop ressourceeffektivitet er noget, udlandet efterspørger. Vand har potentialet for at blive det nye vindeventyr for Danmark, siger Kirsten Brosbøl.

I dag besøger miljøministeren producenter af vandteknologi i Østjylland. Blandt andet besøger hun Unisense Environment, der har udviklet en sensor, der kan måle lattergasniveauer i spildevand. Teknologien har potentiale for at nedsætte CO2-udslippet fra spildevandsanlæg betydeligt.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.137