23948sdkhjf

Vesttherm opruster i Esbjerg

Varmepumpeproducenten Vesttherm A/S investerer 30 mio. kr i nye bygninger og en ny maskinpark i Esbjerg. Der forventes en tredobling af omsætningen frem mod 2017.
Nilan-ejede Vesttherm A/S står over for en udvidelse af produktionen. I den forbindelse har man været på udkig efter faciliteter primært i Østeuropa, men i sidste ende har man valgt at flytte sine aktiviteter til en ny adresse i Esbjerg og skyde 30 mio. kr. i nye bygninger og en helt ny maskinpark, skriver JydskeVestkysten.

- Vi har spurgte vores kunder og fortalt dem om vores planer, og det blev besluttet at blive i Esbjerg. I stedet for at prøve at vinde over kineserne på pris, hvilket alligevel ikke er muligt, har vi gennem årene udviklet fire fokusområder: Kvalitet, Produkt effektivitet, fleksibilitet og evnen til at lave unikke design. Og når vi kigger på de parametre, så kan de simpelthen ikke opretholdes ved at flytte til udlandet. Derudover er vores største ønske selvsagt også at beholde arbejdspladserne her, forklarer direktør Torben Lauridsen, der forventer at produktionen i de nye lokaler kører pr. 1. maj.

Årsagen til flytningen er, at man er løbet tør for kapacitet, da man i de senere år har oplevet en 20 procents stigning om året, samtidig tegnes der i øjeblikket kontrakter med nye kunder for et middelstort trecifret millionbeløb.

Derfor er en tredobling af omsætningen frem mod 2017 også en del af Torben Lauridsens og Vesttherms planer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089