23948sdkhjf

Enorme mængder madaffald bliver til biogas

MiljøLogistik A/S skal omdanne madaffald fra Coop-koncernen og landets Netto-butikker til biogas.
Hos NGF Nature Energy kan de godt begynde at gøre sig klar til at aftage den organiske del af de 50.000 tons madfaffald 1.500 butikker generer i løbet af et år. Det fortæller Massimo Forti fra MiljøLogistik, der står bag aftalen med Coop-koncernen (Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta) og Nettokæden.

- Aftalen med Coop-koncernen og Netto kæden er ikke blot glædelig for os, der har fået ordren. Det er i høj grad en god dag for miljøet og økonomien. Det landsdækkende koncept er så unikt og nyskabende, at vi er på vej med flere nye aftaler med andre store aktører, fortæller Massimo Forti, som er adm. direktør i MiljøLogistik.

Konkret betyder det, at supermarkedernes kasserede fødevarer genanvendes. Både plast, glas og metaller bliver genbrugt, mens den organiske del bliver lavet til biogas. Af de 50.000 tons madaffald vil 80 procent være organisk.

- Vi regner med at kunne fremstille 130-150 kubikmeter biogas af et ton organisk affald, fortæller Massimo Forti.

Selvom kontrakten lige er indgået, er der allerede enkelte butikker, der i øjeblikket afprøver konceptet.

- Vi har fået en god respons fra butikkerne og forventer at starte med udrulningen af konceptet i Netto-butikkerne 1. maj og i Coop-butikkerne 1. september, fortæller Massimo Forti.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078