23948sdkhjf

Et skridt nærmere flis og sol i Brønderslev

Politikerne i Brønderslev Kommune bakker op om Brønderslev Forsynings kæmpeprojekt, der rummer både flisanlæg og solceller.
Et kæmpestort anlæg med flisværk og solcelleanlæg lige nord for Brønderslev Erhvervspark skal sikre fjernvarmeforbrugerne i Brønderslev billig varme i fremtiden.

Læs også: Flis og sol skal varme Brønderslev

Brønderslev Forsyning er parat til at investere op imod 300 mio. kroner i anlægget, og både miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget siger ja til at sætte en planproces i gang.

Solenergianlægget forventes at kunne gennemføres indenfor rammerne af lokalplanen for Erhvervsparken. Flisværket kommer derimod til at ligge på et areal, der i dag er udlagt til rekreativt område, og det betyder, at den del af projektet kræver en ny lokalplan og fordebat.

Teknisk forvaltning forventer ingen støv- eller støjgener fra flisværket, men vil ikke udelukke, at der kan forekomme reflekser fra solfangerne ved nogle retninger af sollyset.

Hvis alt går som ventet, kan spaden til det nye solvarmeanlæg og flisværket stikkes i jorden om halvandet år.

Hermed kan projektet være gennemført i 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105