23948sdkhjf

Millioner til opskalering af energilager

ForskVE giver 11 mio. kr. til EM Development og en opskalering af det underjordiske pumpelager til lagring af elektricitet fremstillet på sol og vind på Als. Se videoen af energilageret.
ForskVE-puljen var på 25 mio. kr. EM Development søgte 15 mio. kr. og fik 11 mio. kr. Støtten er dog givet under betingelse af en egenfinansiering på 40 procent, så Jan Olsen, opfinder af energimembranen, skal selv ud og finde 4 mio. kr. i kapital til gennemførelse af projektet.

- Derfor har jeg oprettet EM Development, som skal stå for kommercialisering af opfindelsen, fortæller Jan Olsen, der i øjeblikket har indledt en intens investorjagt.

Til det nystiftede selskab EM Development har Jan Olsen netop hentet Per Balslev, der skal være direktør for forretningsudviklingen.

Fra lille til stor
Indtil nu har Jan Olsen og EM Development testet en lille udgave af energimembranen ved Nybøl Nor på Als. Derfor har de 11 mio. kroner fra ForskVE et ganske særligt formål.

- I forlængelse af de foregående års test af anlægget skal vi nu udvikle videre på min ide om at bruge et underjordisk pumpelager til lagring af elektricitet i storskala; der skal bygges et anlæg, der er 10 gange så stort som det nuværende og samtidig skal vi til afprøve de relevante teknologier i praksis og anlægget skal for første gang kobles på elnettet, fortæller Jan Olsen til Energy Supply.

Det nye opskalerede anlæg vil blive udstyret med en 100 kW pumpeturbine og vil have mulighed for at lagre op til 400 kWh.

Tilladelser & godkendelser
Der vil dog gå lidt tid, før EM Development står klar med det opskalerede anlæg.

- Vi forventer at have alle aftaler på plads i midten af marts og så skal vi have hentet nye miljøtilladelser og en særlig tilladelse fra Kystdirektoratet til at suge havvand til anlægget, fortæller Jan Olsen, der håber på, at man om et år har fået alle tilladelser i hus.

- Vi skal også have fjernet det eksisterende anlæg, som skal undersøges. Vi skal se, hvordan membranen har det, efter vi har kørt over 200 cyklusser, siger han og understreger at man tager den med ro i forbindelse med opskaleringen.

- Hvis vi skal have det her op og køre fuldskala, så skal det være meget større end det nye anlæg, men vi bliver nødt til at få den nødvendige erfaring med opskalering og derfor foregår det trinvis, siger han.

Udover EM Development deltager Joltech, SE, GEO, AAU, Sloth Møller, Arkil og Sønderborg Kommune i projektet.

Se videoen af det underjordiske energilager i aktion

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078