23948sdkhjf

For 300 millioner halmanlæg, tak

Sønderborg Forsyning vil opvarme hele Nord-Als med halm fra lokale landmænd i et 12 MW halmanlæg.
Sønderborg Forsynings bestyrelse har netop besluttet at opføre et værk med en 12 MW biobrændselskedel, skriver JydskeVestkysten.

Bestyrelsen har arbejdet med løsningen med at etablere varmeforsyning på Nord-Als, siden planerne om at forsyne Nord-Als med varme via en ledning fra Sønderborg Fjernvarme gik i vasken for godt et år siden.

Både formand for Sønderborg Forsyning Svend Erik Petersen og næstformand Jan Callesen er begejstrede for projektet.

- Det er den rigtige løsning, der kan erstatte den dyre varme, som for eksempel kunderne, der får fjernvarme fra Østerlund-centralen, har været så utilfredse med, siger Jan Callesen til avisen.

Hverken Danfoss eller Linak er med i projektet, men Jan Callesen håber at de kommer med, da det vil forbedre økonomien i projektet yderligere.

Projektet anslås at koste omkring 300 mio. kr., og omfatter et værk med en 12 MW biobrændselskedel, der primært skal fyre med halm, men også med træflis. Udover selve værket rummer projektet også en væsentlig udbygning af ledningsnettet.

Direktør for Sønderborg Forsyning Lars Riemann fortæller, at man netop nu går i gang med at udarbejde detailprojektet, og at der vil foreligge et konkret projekt i maj.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156