23948sdkhjf

Rambøll øger omsætningen

Ingeniørvirksomheden Rambøll øgede sin omsætning med otte procent i 2014 trods beskeden vækst i virksomhedens forretningsenheder inden for olie, gas og energi.
Rambøll Gruppen leverede solid vækst i 2014. Omsætningen steg med 8 %, målt i lokale valutaer, og i danske kroner steg den med 6,4 % fra 7.794 millioner i 2013 til 8.292 millioner.

Idet opkøbet af Environ, offentliggjort i december 2014, er med effekt fra 1. januar 2015, indgår Environ ikke i tallene for 2014.

Organisk vækst udgjorde 3,0 %, hvilket primært skyldes stærk organisk vækst i Storbritannien og Danmark og beskeden organisk vækst i Norge, Sverige, Finland og New Markets samt i virksomhedens internationale forretningsenheder inden for Olie & Gas og Energi.

Driftsresultatet før goodwill-afskrivninger (EBITA) udgjorde 413 millioner kroner sammenlignet med 390 millioner i 2013, hvilket giver en EBITA-margin på 5,0 %, et resultat, der ligger på samme niveau som i 2013.

Den uændrede EBITA-margin sammenlignet med 2013 er et resultat af forbedringer i Danmark, Sverige, Finland, New Markets og Rambølls internationale forretningsenhed, Energi, som blev udlignet af faldende marginer i Storbritannien, Norge og de internationale forretningsenheder inden for Management Consulting og Olie & Gas.

Opkøb driver internationalisering
En række strategiske opkøb i løbet af 2014 har tilført nye kompetencer og konsolideret Rambølls eksisterende tilstedeværelse, mens det også har givet adgang til nye markeder.

I Finland overtog Rambøll en markant del af Pöyrys forretning inden for byggeri- og projektledelse, og det gør Rambøll til den største ingeniørrådgiver på det finske marked. I Tyskland styrkede Rambøll sig i den private sektor med opkøbet af managementvirksomheden Putz & Patner, som samtidig åbner døren for store kunder indenfor bl.a. energiområdet.

Kort før årsskiftet annoncerede Rambøll opkøbet af den amerikanske miljørådgiver Environ. Med opkøbet rykker Rambøll ind i den globale top 10 for miljørådgivning, og det udgør en milepæl i at blive en global virksomhed.

- Opkøbene i 2014 støtter vores strategi om at have en stærk position på hjemmemarkedet og samtidig styrke vores portefølje på vækstmarkeder som miljø, hvor vi nu er en førende, global virksomhed. Dertil giver Environ os en stærk platform i USA, hvilket har været en del af vores strategiske dagsorden i de seneste år, og det er et stort skridt i at indfri vores internationale ambition, siger Jens-Peter Saul.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094