23948sdkhjf

Fjernvarmen ramte spot-on med årets energibesparelser

Værkernes indberetning af energibesparelser for 2014 er overstået. Samlet set klarer fjernvarmebranchen lige sit mål. Dansk Fjernvarme ser dog problemer i ordningen.
Fjernvarmen har historisk leveret en god og solid energispareindsats på trods af, at målene er blevet stadig højere. Sidste år tærede fjernvarmebranchen på det forspring, der var opbygget, idet branchen underpræsterede 2013-målet med cirka 25 procent.

I år leverede fjernvarmebranchen spot on sit mål, så branchen samlet set stadig har et lille overskud. Det viser Dansk Fjernvarmes opgørelse af de energibesparelser, værkerne har indberettet.

Indberetningen for 2014 har sneget sig lige op over de 100 procent. Fjernvarmen har i alt realiseret – og indberettet - lige over målet på 3,7 PJ. I alt har fjernvarmeværkerne indberettet 3.753,5 TJ, hvilket nogenlunde svarer til den årlige varmelevering i Esbjerg.

Udsigt til stigende priser
Fjernvarmebranchens mål for 2015 er markant højere end målet for 2014 samtidig med, at energibesparelserne bliver sværere og sværere at finde.

Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen påpeger, at det er flere år siden, de lavt hængende frugter blev høstet, og at værkerne efterhånden har svært ved selv at løfte opgaven. De kan ikke fremskaffe energibesparelserne hos egne forbrugere eller i eget net og må derfor i højere grad købe de realiserede energibesparelser. Alt i alt må det forventes, at prisen på at skabe energibesparelser stiger.

- Fjernvarmebranchen bifalder den grønne omstilling, herunder også energibesparelser. Men det er svært ved at se, hvorfor de danske fjernvarmeforbrugere skal betale for, at virksomhederne får tårnhøje tilskud for at energioptimere, siger Kim Mortensen.

Store varmepumper er vejen frem
Kim Mortensen fremhæver, at de danske fjernvarmeforbrugere har betalt over 400 millioner kroner for energispareindsatsen i 2014 – det samme år, som politikerne har besluttet at fjernvarmesektoren skal effektivisere for 500 millioner kroner.

- Jeg synes, det var mere relevant, hvis fjernvarmeværkerne fik mulighed for at arbejde med en grøn omstilling, de reelt selv har indflydelse på og som direkte betyder, at Danmark brænder færre fossile brændsler af. Det handler blandt andet om værkernes muligheder for at bruge store varmepumper, for at udnytte industriens overskudsvarme og for at skifte til grønne brændsler, siger Kim Mortensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109