Energipolitikken drøner videre i to spor
Grøn omstilling er langt hen ad vejen omstilling af fjernvarmeværker til CO2-venlige biobrændsler som træpiller, flis og halm, selvom energiministeren ønsker sig mere vind.
Af I Østjylland er Dong Energy ved at ombygge Studstrupværket til biomasse, og et nyt halmfyret kraftvarmeværk ved Lisberg i udkanten af Aarhus er under opførsel. Når de går i drift, så dækker vedvarende energi 74 procent af fjernvarmeproduktionen i regionen og 87 procent i Østjylland fra Randers i nord til Fredericia i syd.
I pagt med regeringen?
I sig selv er omstillingen fra fossile energikilder til biobrændsler i pagt med regeringens klimaambitioner, men klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) har også sagt, at Danmark primært skal vælge vindenergi-sporet. Udbygningen med vindmøller fortsætter da også bl.a. med havmølleparken Horns Rev 3, så lige nu kører energipolitikken ad to spor.
- Fjernvarmeværkerne omstiller hastigt til biomasse, og det gælder både store og små. Ministeren har sagt, at han gerne vil have fjernvarmeværker til at bruge strøm fra vindmøller, men det får han ikke, konstaterer udviklingskonsulent Louise Langbak Hansen fra Region Midtjylland.
Sammen med en række partnere er Region Midtjylland i fuld gang med at lave strategisk energiplanlægning. Af analyserne fremgår, at hvis også de naturgasforsynede værker i Silkeborg, Horsens og Hedensted vælger at skifte til biomasse, solvarme mm., så kan VE-dækningen nå op på 97 procent inden 2020 for den østjyske fjernvarme. Med de investeringer, der bliver lagt i biomassen, vil fjernvarmeværkerne næppe lægge ret mange penge i eldrevne varmepumper de næste mange år, lyder vurderingen.
- Løbet kan være kørt indtil 2030-2035. Fair nok – vi er låst mange steder, men så må vi bruge tiden på at få nogle af de andre teknologier ind som demonstrationsprojekter, lyder det fra Louise Langebak Hansen med tanke på det samlede energisystem, der bl.a. har brug for fleksible varmepumper og batterier, når vindenergien på den anden side af 2020 – drevet bl.a. af Ringkøbing- Skjern Kommune - dækker langt over halvdelen af Danmarks elforbrug.
To spor
Klimachef Morten Mejsen Westergaard fra Middelfart Kommune, der ligeledes er i gang med strategisk energiplanlægning, ser også to spor:
- Energistyrelsen har lavet nogle 2050-scenarier, og ministeren har meldt ud, at han foretrækker vindscenariet. Vi i kommunerne vil gerne hjælpe, men lige nu ser det mere ud til, at vi - grundet afgifter - arbejder efter biomasse-scenariet. Der er brug for mere styring og nogle nye kommunale redskaber, siger han.
Den manglende elektrificering af varmeforsyningen gælder fra de største kraftværker over små varmeværker til erstatningen af oliefyr i boliger på landet. Ifølge mål fra regeringen skal hele Danmarks el- og varmebrug være dækket med vedvarende energi i 2035, så oliefyrene skal altså skrottes.
- Hvis vi skal have mere gang i elektrificeringen, skal vi have kigget på rammebetingelserne, siger Morten Westergaard og nævner, at salget af varmepumper til private er stagneret på omkring 5.000 stk. om året.
En af forklaringerne er, at det på grund af afgiftsforhold er billigere at købe et træpillefyr.
