23948sdkhjf

Logstor nærmer sig nulresultat

Efter et minus på 126 millioner kroner i 2013 har en indsatsen med at skabe en bedre og bæredygtig forretning båret frugt. Logstor hæver EBITDA med 67 procent og nærmer sig nulresultat.
- Vi er godt tilfredse med fremgangen i 2014, hvor vores indsats for at skabe en bedre og bæredygtig forretning allerede har vist gode resultater i form af forbedret drift og øget lønsomhed. Vi vil forbedre vores resultater yderligere i 2015, og vores markeder byder på spændende langsigtede muligheder. Vi er sikre på, at vi er i stand til at udnytte mulighederne ved at investere i innovation og salg samt ved at fastholde fokus på vores kunder og en indstilling om at skabe løbende forbedringer, siger president & CEO i Logstor Yves Paletta om udviklingen i 2014.

Året i tal
Omsætningen udgjorde 1.871 mio. kr. i 2014 (1.865 mio. kr.), og EBITDA steg til 115 mio. kr. (69 mio. kr.).

Afskrivninger udgjorde 48 mio. kr. (53 mio. kr.), og de samlede finansielle omkostninger var 31 mio. kr. i 2014 (50 mio. kr.). I de senere år har indsatsen for at genskabe et solidt økonomisk fundament for vækst omfattet lukning af produktionsfaciliteter i Danmark, Sverige og Rusland samt organisationsændringer, som medførte restrukturerings- og engangsomkostninger på 45 mio kr.. i 2014 (79 mio. kr.). Årets resultat før skat blev -9 mio. kr. (-126 mio. kr.).

- I 2014 har vi taget endnu et væsentligt skridt mod at løfte vores lønsomhed til tidligere tiders niveau med afsæt i de fremskridt, der allerede viste sig i 2013. I 2015 vil vi fortsat fokusere på at kontrollere vores arbejdskapital, nedbringe de finansielle omkostninger og skabe positive pengestrømme, siger Henning Bejer Beck, CFO i Logstor.

Fremtiden
Fremgangen i 2014 var drevet af forbedring af Logstors kerneforretning, som var positivt påvirket af effektivisering og gode resultater af et skærpet fokus på kvalitet og sikkerhed.

Med afsæt i de indledende succesfulde omstillingsinitiativer, som blev iværksat ved udgangen af 2013 efter Tritons køb af koncernen, forventer ledelsen, at fortsat fremgang vil styrke lønsomheden yderligere i 2015.

I den kommende periode vil Logstor investere i at forbedre produkt- og servicekvaliteten samt udvide koncernens salgsstyrke med henblik på at skabe vækst, mens omkostningerne løbende vil blive nedbragt for at øge lønsomheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111