23948sdkhjf

Kommune sender skifergas-appel til minister

- Nej tak til udvinding af skifergas i Nordsjælland.
Mens det franske energiselskab Total står på tærsklen til prøveboringer efter skifergas i Nordjylland, udtrykker dele af Nordsjælland – hvor Total også har licens til at bore – nu stærk bekymring til miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Mens det franske energiselskab Total står på tærsklen til prøveboringer efter skifergas i Nordjylland, udtrykker dele af Nordsjælland – hvor Total også har licens til at bore – nu stærk bekymring til miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Furesø Kommune har med et enigt byråd onsdag aften besluttet at sende et fælles brev med en appel til miljøministeren om at skrinlægge skifergasplanerne i Danmark. Kommunen frygter for forurening af det nordsjællandske grundvand og miljøet med kemikalier, og så vil det være en fossil energiløsning, der kraftigt belaster klimaet.

Underskriveren af brevet, der har overskriften ”Nej tak til udvinding af skifergas i Nordsjælland”, er miljøministerens socialdemokratiske partikollega, borgmester Ole Bondo Christensen.

- Nordsjælland leverer rent vand i verdensklasse til hele hovedstadsområdet, med godt 1,8 millioner indbyggere. Det ville derfor være tankeløst at sætte grundvandet på spil for udvinding af et fossilt brændstof som skifergas, som bidrager til den globale opvarmning. Især når både regering, region og kommuner har sat et konkret mål om at el- og varmeforsyningen skal være 100% baseret på vedvarende energi, skriver borgmesteren i brevet.

Furesø Kommune skriver videre i brevet:

- Vil Danmark som foregangsland for miljø, klima og grøn teknologi virkelig tillade, at der bores efter skifergas? Som kommuner med en klar, grøn dagsorden vil vi opfordre Miljøministeren til at hindre efterforskning og udvinding af skifergas i Nordsjælland, som i Danmark generelt.

Furesø Kommune sender nu brevet til de øvrige nordsjællandske kommuner med opfordring til at blive medunderskrivere. Allerød Byråd har allerede stemt nej til prøveboringer, og i Hillerød, Frederikssund og Gribskov er der også udbredt modstand. I sidste ende er det Folketinget, der afgør, om Danmark skal sige nej til skifergas.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079