Til kamp om havmøllerne
En ny gigant inden for havvind melder sig på banen og indleder en indædt kamp mod Vestas og Siemens om kunderne.
Bag den nye havvindmølle-gigant står Alstom og GE, Generel Electric, der trods deres størrelse står over for en væsentlig forhindring – de mangler decideret erfaring.
- Vi har ikke lavet mange havvindmølleprojekter, det er rigtigt. Det er klart, at det bliver en målepind for os, at vi reelt også kan levere, siger Anders Søe Jensen til Børsen og erkender at både Vestas og Siemens bliver svære at bide skeer med. Derfor håber han også at størrelsen og de garantier, der stilles, kan gøre op for den manglende erfaring.
Alstom og GE har for øjeblikket kun en egentlig ordre – en fransk ordre på 1500 MW - men der arbejdes forkuseret på at hente ordrer uden for Frankrig, hvilket skal være med til at slå Alstom Power Offshore Winds position endeligt fast.