23948sdkhjf

246 fjernvarmeværker har sænket priserne

Lun vinter, effektiv drift, grønne teknologier og bortfald af forsyningssikkerhedsafgift luner ekstra hos fjernvarmeforbrugerne på mere end halvdelen af fjernvarmeværkerne.
Den lune vinter sammenholdt med effektiv drift og bortfaldet af den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift kommer for alvor forbrugerne på 246 fjernvarmeværker til gode. Disse værker har nemlig sænket varmepriserne det seneste års tid, viser en gennemgang af de gældende varmepriser.

-Forbrugerne nyder for alvor godt af det arbejde, som fjernvarmeværkernes medarbejdere hver dag gør med at sikre dem den bedste, billigste og mest effektive fjernvarme, siger økonomisk konsulent Anders Jespersen fra Dansk Fjernvarme.

Eksempelvis kan nævnes Gl. Rye Kraftvarmeværk, som efter at have investeret i at udnytte såvel himlens som jordens energiressourcer nu har skåret 3000 kroner af varmeprisen. Værket har netop taget både en varmepumpe, der udnytter grundvand til at producere varme af, og et solvarmeanlæg i brug.

Samlet giver det ikke blot grøn fjernvarme, det giver også billigere fjernvarme.

Ved årsskiftet var der 173 fjernvarmeværker, som havde sænket priserne, men nu har yderligere 73 fulgt trop. Det vil sige, at næsten seks ud af ti værker har sendt lune prisnyheder til deres forbrugere, viser Energitilsynets opdaterede prisstatistik.

De redskaber, som værkerne gør brug af, er investeringer i grønne løsninger som solvarme, biomasse eller overskudvarme. Og ikke mindst udvidelser af ledningsnettet. En udvidelse af ledningsnettet betyder nemlig, at alle, både gamle og nye forbrugere, får en fordel i og med, at der bliver flere om at dele de faste omkostninger, fortæller Anders Jespersen.

Udvidelser af ledningsnettet er kun mulig, hvis fjernvarme er konkurrencedygtig i pris i forhold til andre opvarmningsformer. Med de seneste prisnedsættelser er den konkurrenceevne blevet skærpet.

Fjernvarme er underlagt non-profit-regler, så værkerne i stedet for en stor bundlinje skal arbejde for at sikre bedst og billigst fjernvarme til forbrugerne. Dermed kommer alle effektiviseringsgevinster forbrugerne til gode i form af lavere priser.

Kilde: Dansk Fjernvarme

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156