23948sdkhjf

Thy-Mors Energi udskifter 42.000 elmålere

Og erstatter dem med 42.000 fjernaflæste af slagsen.
Thy-Mors Energi er i fuld gang med at udskifte elmåleren hos alle kunder, og det forventes, at alle har fået fjernaflæste målere allerede i år. Det er ellers tidligere meldt ud at projektet først ville være bragt til ende i 2016, men det går så godt at man er lidt foran tidsplanen fortæller markedschef Søren Rigborg til Energy Supply.

- Vi har skiftet 40 procent nu og lige nu udskifter vi 900 målere om ugen, så vi forventer at være færdige i år, fortæller han .

Elmålerne kommer fra Kamstrup og allerede i efteråret 2014 kørte Thy-Mors Energi test på dem, hvorefter opgaven blev sendt i udbud.

- Nyfors Enterprise vandt tre af ti udbud, men Eltel Networks har udført arbejdet for Nyfors. Efterfølgende har Eltel Networks vundet de resterende 7 udbud, forklarer Søren Rigborg.

Udskiftningen af elmålerne koster den nette sum af 70 mio. kr.

- Det er dyrt, men vi har vurderet, at vi ligeså kunne få værdien af det her nu, selvom det først er i 2020 at elmålerne skal være fjernaflæste, slutter Søren Rigborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088