23948sdkhjf

Test af flydende mølle gav overraskende resultat

To studerende har testet en flydende vindmølle under voldsomme forhold. Det gav et overraskende resultat.
I løbet af januar har en mindre model af en flydende vindmølle været udsat for en række tests i et bassin hos DHI Department of Water Resources and Environment.

Læs også: DTU tester flydende vindmølle

De to studerende hos henholdsvis DTU MEK og DTU Vindenergi Anders Mandrup Hansen og Robert Laugesen har netop testet, hvorledes vingerne, tårnet og fundamentet reagerede under forskellige vind- og bølgebelastninger.

I forbindelse med forsøget fik holdet bag testene sig noget af en overraskelse.

- Under ekstreme bølgeforhold og ved bestemte frekvenser gav møllen sig til at svinge, hvilket vi i vores beregninger ikke kunne forudse. Det er et af de områder, der skal undersøges nærmere, fortæller Henrik Bredmose, som har været vejleder på projeket.

Anders Mandrup Hansen og Robort Laugesen har gennemført forsøget som en del af deres masterprojekt, som de netop har afsluttet. Henrik Bredmose har derfor allerede søsat to ny masterprojekter, der skal undersøge området nærmere.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094