Ny forskning: Molekyle kan lagre solenergi
En kemistuderende ved Københavns Universitet har forsket sig til et gennembrud: et molekyle, der kan lagre solenergi.
Kandidatstuderende ved Københavns Universitet Anders Bo Skov med sit sollagrende molekyle. Foto: Københavns Universitet
Af Molekylerne gruppen arbejder med hedder Dihydroazulen-Vinylheptafulven systemet. Meget enkelt fortalt gemmer de energi ved at skifte form, men hver gang molekylerne fik større energitæthed, altså opmagasinerede mere energi per enhed, blev de værre til at holde formen og lagre den, fortæller Professor Brøndsted.
- Uanset hvad vi gjorde, skiftede molekylerne form og afgav den lagrede energi allerede efter en time eller to. Anders’ (Anders Bo Skov red.) gennembrud var, at han fremstillede et molekyle, der både har øget energitætheden til det dobbelte, og kan holde formen i mindst 100 år. Nu er vores eneste problem, at vi ikke ved, hvordan vi skal få energien frigjort igen. Molekylet vil ikke frivilligt ændre formen tilbage, forklarer Mogens Brøndsted.
Teori og virkelighed for energitæthed i lagermedier
Uanset hvordan man lagrer energi er der en teoretisk grænse for energitætheden… Og så er der virkeligheden. I teorien kan man gemme en megajoule energi i et kilo af molekylerne, hvis de vel at mærke er perfekt designet. Med den mængde energi kan man varme tre liter vand op fra stuetemperatur til kogepunktet.
Et kilo af Anders Bo Skovs nye molekyler kan kun bringe trekvart liter vand i kog. Til gengæld kan de lades op igen på kun tre minutter. Med andre ord kan et kilo af molekylet i princippet koge 15 liter vand i timen. Og både Skov og hans vejleder er overbeviste om, at de kun står ved begyndelsen af vejen.
- Det Anders har lavet er et vigtigt gennembrud. Vi mangler ganske vidst at finde en god metode til at frigøre energien, og vi skal også øge energitætheden. Men vi ved hvilken vej vi skal gå, for at få det til at lykkes, siger en tydeligt begejstret professor Mogens Brøndsted Nielsen.
Bæredygtige og miljøvenlige solbatterier
Anders Bo Skov er også begejstret. Mest fordi hans molekyler er bæredygtige på flere planer. Ikke alene høster de bæredygtigt sollys, de er også ganske ugiftige, fortæller han.
- Når det handler om at lagre solenergi, så konkurrerer vi mest med Litium Ion batterier, og litium er et giftigt metal. Mit molekyle frigør hverken CO2 eller andre kemiske stoffer mens det arbejder. Det er sollys ind- varme ud. Og når molekylet en dag bliver slidt op, bliver det brudt ned til et farvestof, der også findes i kamilleblomster, forklarer den kandidatstuderende.
Anders Bo Skov har sammen med sin vejleder Mogens Brøndsted Nielsen offentliggjort sin forskning artiklen ”Towards Solar Energy Storage in the Photochromic Dihydroazulene-Vinylheptafulvene System” i det ansete videnskabelige tidsskrift Chemistry – A European Journal.
Han er ligeledes blevet fast tilknyttet forskningsgruppen på Center for Udnyttelse af Solenergi for at forfølge sine idéer til at justere solfangermolekylet. Nu vil han have det til at slippe energien på kommando. Og den 25 årige kandidatstuderende er fuld af gode idéer til hvordan sådan et molekyle skal konstrueres.
