23948sdkhjf

Omlægning til naturgas reddede Krogenskær

Biogasanlægget balancerede på kanten af en lukning, men omlægningen fra el til naturgas og etableringen af et opgaderingsanlæg reddede anlægget.
Ti år med dårlige resultater, massive lugtgener og naboklager kulminerede i sidste halvdel af 2013 med politianmeldelse og kommunens varsling af en ny miljøgodkendelse for biogasanlægget Krogenskær uden for Brønderslev.

- Jeg er sikker på, at kommunen havde lukket os, hvis de kunne. Men vi var hele tiden aktive spillere og gjorde noget for at løse problemerne. Men det var Dansk Energirådgivning, der til sidst kom med nøglen. Vi lever op til den nye miljøgodkendelse, vi har fået god økonomi i produktionen, og der har ikke været klager over lugtgener i mange måneder, fortæller den ene af anlæggets ejere, landmanden Jan Ulrich.

Fra elproduktion til gasproduktion
Og det var netop politianmeldelsen og varslingen af en ny miljøgodkendelse, der fik Krogenskærs ejere til at tage kontakt til Lars Waage Petersen fra Dansk Energirådgivning.

- Men jeg må indrømme, at jeg var skeptisk. Vi havde kørt med dårligt resultat i ti år, hvor vi hvert år måtte bære penge til projektet. Samtidig havde vi massive problemer med lugtgener og utilfredse naboer, fortæller Jan Ulrich fra Krogenskær.

Lars Waage Petersen fremlagde imidlertid en businesscase, der viste en fornuftig fremtid for anlægget, bygget på de erfaringer Danske Energirådgivning og datterselskabet Dansk Biogasrådgivning havde fra lignende anlæg.

- Lars anbefalede, at vi omlagde fra elproduktion og motordrift til afsætning af gas på naturgasnettet. Jeg diskuterede det med min partner, for beregningerne var gode, og så gik vi i gang, fortæller Jan Ulrich.

Forbud mod fiskeaffald
Som det første skulle der søges en ny miljøgodkendelse, og Dansk Biogasrådgivning blev hyret til at udarbejde ansøgningen.

Et af de skærpede krav fra kommunen var et forbud mod anvendelse af fiskeaffald som biomasse, og det faldt helt i tråd med Nikolaj Ørskov fra Dansk Biogasrådgivnings erfaringer og holdninger.

- Vegetabilsk biomasse er både mere lugtneutral og nemmere at styre end alle mulige eksotiske råvarer. Samtidig bliver man mindre afhængig af biomasse-markedet, når man stort set kan blive selvforsynende med egne afgrøder til anlæggets madplaner, siger Nikolaj Ørskov Olsen.

En gennemgribende forandring
Miljøgodkendelsen kom i hus, og samtidig begyndte arbejdet med at omlægge driften og ombygge anlægget. En gennemgribende forandring med mange punkter, men de vigtigste ændringer har været et opgraderingsanlæg, der adskiller methan og CO2, udskiftning af biomasse fra animalsk til vegetabilsk samt en lukket modtagehal. Men vigtigst af alt leverer Krogenskær nu biogas til naturgasnettet.

- Vores erfaring og målinger viser, at 80-90 % af lugtgenerne ved biogasanlæg kommer fra skorstenen ved motordrift. Det elimineres, når man leverer til naturgasnettet i stedet, siger Nikolaj Ørskov Olsen.

Samtidig er driften blevet optimeret, og sammen med aftalen om levering til naturgasnettet er anlægget nu rentabelt. En årlig økonomisk forbedring i millionklassen har gjort den røde bundlinje sort.

- Nu er anlægget super velfungerende, og vi leverer gas til nettet med god økonomi. Det er blevet meget nemmere at styre anlægget og produktionen. Havde vi vidst det, skulle vi have gjort det for mange år siden, siger Jan Ulrich.

Og så ser det ud til at man er kommet lugtgenerne til livs. Der er ikke modtaget klager siden oktober 2014.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.549