23948sdkhjf

Mærsk finder gas og olie i prøveboring

Mærsk Olie og Gas A/S har som operatør for tilladelse 9/95 boret efterforskningsboringen Xana-1X (5604/26-7) i den nordlige del af Nordsøen og fundet kulbrinter.
Xana-1X blev boret som en lodret boring. Boringen påviste tilstedeværelsen af kulbrinter det vil sige olie og gas i Øvre Jura sandsten.

Et omfattede data- og prøveindsamlingsprogram blev gennemført for yderligere at kunne karakterisere fundet. Olieselskaberne i tilladelsen skal nu vurdere resultaterne fra Xana-1X nærmere og udarbejde en plan for de yderligere arbejder, der skal gennemføres for at kunne tage stilling til, om kulbrintefundet kan udnyttes kommercielt.

Borearbejdet i Xana-1X blev påbegyndt den 8. december 2014 med boreplatformen Noble Sam Turner på positionen 56° 14' 36,05" N; 04° 17' 00,58" Ø, hvor vanddybden er 68 meter. Boringen sluttede i lersten af Øvre Jura alder i en dybde af 5.071 meter under havets overflade.

Boringen bliver nu lukket permanent. Efter lukningen vil boreplatformen Noble Sam Turner flytte til tilladelse 8/06B for at bore vurderingsboringen Jude-1.

A.P. Møller – Mærsk A/S har en andel på 34 procent af boringen, Dong E&P A/S 20 procent, Nordsøfonden 20 procent, Noreco Oil Denmark A/S 16 procent og Danoil Exploration A/S 10 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095