23948sdkhjf

Hofor stor-leverandør til sterilcentral

Rigshospitalet har valgt Hofor som leverandør af både varme, vand, køl, afløb og gas til sin nye fuldautomatiske sterilcentral.
Frem mod slutningen af 2017 opfører Rigshospitalet en fuldautomatiseret sterilcentral, der skal stå for sterilisering af instrumenter og operationsudstyr. Rigshospitalet kalder selv centralen for banebrydende, og prestigeprojektet på 13.000 kvadratmeter kommer til at koste omkring en ½ milliarder kroner.

Rigshospitalet har netop peget på Hofor som leverandør af varme, køl, vand, afløb og gas til sterilcentralen, hvilket der ifølge souschef Lars Buhl fra Servicecentret på Rigshospitalet er to primære årsager til.

- For det første mente vi, at Hofor tilbød en økonomisk konkurrencedygtig pris. For det andet giver aftalen med Hofor os adgang til en større leverandør, der kan tilbyde en sikker og stabil levering, siger han og tilføjer:

- Selvfølgelig er økonomien vigtig, men sikkerheden er endnu vigtigere i et byggeri som dette, for svigt i forsyningen kan i værste fald risikere at gå ud over patienterne. Derfor er forsyningssikkerheden altafgørende.

At Rigshospitalet har valgt at samle alle fem forsyninger hos Hofor har også været en fordel for Hofor, der har haft mulighed for at samtænke gravearbejdet og den tekniske løsning tidligt i forløbet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094