23948sdkhjf

Varme fra Aalborg er for dyr

Forsyningsledning fra Aalborg til Brønderslev bliver for dyr.
Det vil koste dyrt at få etableret en forsyningsledning fra Aalborg til Brønderslev. Skal denne ledning regnes ind i omkostningerne, vil varmen i Brønderslev blive dyrere end i dag.

Formand for Brønderslev Forsyning A/S, Lasse Riisagard, fortæller, at varmeforsyningen som et led i strategiarbejdet har undersøgt vilkårene for alternativt at aftage varme via en transmissionsledning fra Aalborg. Der er i den forbindelse holdt et møde med Aalborg Fjernvarme.

- Varmeprisen vil i dette tilfælde bestå af to hovedkomponenter, nemlig afskrivning og forrentning af transmissions-ledningen og selve købet af varme.

- Analysen viser, at en sådan model samlet giver en beregnet varmepris på godt 500 kr. pr MWh. Da denne pris imidlertid ligger på højde med den eksisterende produktionspris og højere, end hvad Brønderslev Varme venter at kunne levere varme til med det ny biomasse- og solfyrede anlæg - der er i støbeskeen - har bestyrelsen valgt at lægge idee om varme fra Aalborg på hylden.

- Vi havde nok på fornemmelsen, at regnestykket ville falde nogenlunde sådan ud, men det er nu ganske rart at vide for både bestyrelsen og kunderne, at muligheden nu er godt belyst, siger Lasse Riisgaard. Vi fortsætter derfor ufortrødent planlægningsarbejdet med det nye anlæg, fortsætter han.

- I den forbindelse vil der i øvrigt snart blive opstillet et pilotanlæg med de nye solkoncentrerende trug i Brønderslev Syd, som forventes at skulle levere en del af varmen fremover.

På lokalplansiden forventer varmeforsyningen, at kommunen inden længe sender et nyt lokalplanforslag ud med henblik på at skabe de planmæssige rammer for at opføre det nye biomasseværk på det areal, der i dag er udlagt til hundeskovs-formål.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094