23948sdkhjf

Barmarksværk fyrer op i halmkedlen

Vorupør Kraftvarmeværk har et 1 MW halmfyret kedelanlæg i udbud. Nu skal prisen for gennemsnitsforbrugeren hos værket reduceres.
Barmarksværket i Vorupør er blandt de 50 dyreste kraftvarmeværker i Danmark. Men det skal ændres, fortæller varmemester Henrik Nielsen.

Alene ved nedsættelsen af naturgasafgifterne sparede værkets forbrugere i gennemsnit 1800 kroner – nu fordobles den besparelse med et halmfyret kedelanlæg.

- Vi er ikke i gang endnu. Vi har sendt anlægget i udbud og tilbuddene skal være inde her den 12. juni, siger Henrik Nielsen.

Halmværket bliver på en megawatt med tilhørende lagerhal på 1000 kvadratmeter - og det forventes at man kan sætte spaden i jorden til september.

- Når vi har tilbuddet i hus skal vi til at søge byggetilladelser, så jeg regner med, at vi kan gå i gang sidst i september. Og så er vi nok færdige til at producere i marts 2016, siger han og tilføjer:

- Og det er så her vi skal hente de store besparelser. Vi regner med at vi - for en gennemsnitsforbruger - kan reducere varmeprisen med samlet set 4000 kroner om året.

Den forventede pris for værket vil Henrik Nielsen af gode grunde ikke ud med.

- Vi venter lige med at offentliggøre prislejet til efter den 12. juni, hvor vi hár fået tilbuddene i hus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078