Danske biogasanlæg er pivutætte: Halvdelen af klimagevinsten fordufter
De danske biogasanlæg er pivutætte. Det er konklusionen i en rapport, som Cowi har udarbejdet for Energistyrelsen.
Rapporten bygger på målinger fra ti biogasanlæg, som Agrotech og Dansk Gasteknisk Center har foretaget. Ifølge målingerne forsvandt 4,2 procent af den methan, som biogasanlæggene producerede, op i den blå luft.
Som drivhusgas virker methan 25 gange så kraftigt som CO2. Derfor fjerner lækagerne helt den klimagasgevinst, der er ved at fyre med biogas i stedet for eksempelvis naturgas.
De 4,2 procent er endda kun det tab, der opstår på selve biogasanlægget. Der går også methan tabt, uanset om biogassen bliver fyret af i en motor på et kraftvarmeværk eller opgraderet til naturgaskvalitet.
Biogassens samlede klimaregnestykke er kompliceret, fordi en del methan fordufter ud i atmosfæren, også hvis gyllen bliver lagret i gylletanke. FN’s klimapanel, IPCC, er så utilfreds med den måde, Danmark hidtil har opgjort klimagevinsten på, at et nyt projekt skal udrede, om der er tale om et skønmaleri. Målingerne af lækager er kun én del af det arbejde.
Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, der er ekspert i bioenergi og har været med i stort set alt, hvad der kan krybe og gå af kommissioner inden for området, tør dog godt komme med et omtrentligt bud. En regnemodel fra et tidligere projekt viser, at hvis 9 procent af methanen slipper ud i atmosfæren, så er biogas ikke længere en fordel for klimaet. I runde tal er der altså tale om, at halvdelen af gevinsten fordufter i de utætte anlæg.
En dyr CO2-fortrænger
Biogas er selv i de officielle regnemodeller, som kun opererer med et samlet tab af methan på 1,5 procent, en meget dyr måde at nedsætte udslippet af CO2 på: at undgå udslip af ét ton CO2 koster over 1.100 kroner. Det er mere end dobbelt så dyrt som havmøller.
Biogas får samtidig betragtelig støtte, først og fremmest via elregningen. Sidste år løb støtten op i godt 430 mio. kr. Dertil kommer, at mange af anlæggene har fået tilskud til etableringen.
Jørgen E. Olesen mener trods den høje pris og tabet af methan, at det er umuligt at komme uden om at producere biogas af landbrugets gylle. Det skyldes blandt andet, at biogas også hjælper landmændene med at tøjle den kvælstofudledning, som har været med i en stribe vandplaner, ligesom de fleste anlæg blander gyllen med affald, så næringsstofferne på den måde bliver recirkuleret.
Professoren pointerer, at Danmark skal reducere udledningerne fra transport og landbrug med op til 38 procent – et mål, der synes umuligt at nå.
- Det, vi har at rive i ude i landbruget, som kan hjælpe på udledningerne, er biogas. Hvis vi samtidig bruger gassen i transportsektoren, kan vi hjælpe til at nå den ellers umulige målsætning, siger han til Ingeniøren.
- Men vi skal sikre os, at vi rent faktisk får en reduktion af klimagasser ud af biogassen. Det er ikke nogen god idé, hvis den sviner og lugter, tilføjer han.
Jørgen E. Olesen foreslår derfor, at der bliver stillet krav til de landmænd, der skal have støtte, om et system, der kontrollerer, om der siver methan ud af deres anlæg.
- Vi kan godt tillade os at kræve noget af dem, der modtager støtte, siger han.
Det tjener også ejerne af biogasanlæggene, som ofte er landmændene selv, påpeger projektchef Torben Kvist fra Dansk Gasteknisk Center.
- For det største anlæg svarede tabet til 1,4 mio. kr., fortæller han.
- Mange af ejerne blev overraskede over de tab, vi målte. Der er absolut ingen korrelation mellem deres forventninger og de faktiske udslip, tilføjer projektchefen.
Dansk Gasteknisk Selskab er ejet af gasselskaberne, som blandt andet arbejder for et grønt gassystem.
- Men så skal det også være reelt grønt. Det skal virke og have en klimaeffekt, siger Torben Kvist.
Nemt at gøre noget ved
Til gengæld viser opfølgningen på rapporten, at udslippene er enkle at gøre noget ved.
- Almindelig vedligeholdelse ville have fanget langt de fleste udslip. Ofte har det handlet om en utæt sikkerhedsventil eller en almindelig U-rørsvandlås, som er blevet tør på grund af fordampning eller trykændring, og som ikke er efterfyldt. Hvis man render rundt med en silikonepistol og en vandkande, kan man virkelig nå langt, lyder Torben Kvists vurdering.
Da Agrotech og Dansk Gasteknisk Center kom tilbage til biogasanlæggene efter et halvt år, var udslippene således reduceret med 80 procent, så kun 0,9 procent biomethan lækkede.
I Energistyrelsen pointerer chefkonsulent Bodil Harder, at de 4,2 procents udslip fra undersøgelsen ikke kan bruges som rettesnor for samtlige danske biogasanlæg. Hun mener, at biogas generelt har et positivt klimaregnskab, som dog kan blive bedre.
- Men det kræver, at vi får styr på udledningerne. Derfor går vi nu i gang med at etablere et frivilligt måleprogram, fortæller hun.
Målemetoderne er endnu ikke afgjort, og Energistyrelsen skæver blandt andet til Sverige. Der kan biogasanlæg tilmelde sig en ordning, der forpligter dem til at søge efter lækager hvert år og at lade en ekstern ekspert kvantificere deres udslip hvert tredje år.
Hverken det høje udslip eller den høje pris for biogas får Energistyrelsen til at ryste på hånden i forhold til at lave gas af gylle.
- Vi har en ressource i landbruget at lave energi af, og hvis vi skal blive fossilfri, får vi også brug for den type energi, som biogas giver, siger Bodil Harder.
Kilde: /Ritzau/
