23948sdkhjf

Clever indgår samarbejde med Netto

Elbiloperatøren udvider samarbejdet med Dansk Supermarked om hurtiglade-stationer til elbiler ved koncernens mange butikker.
Samarbejdet med Netto er en udvidelse af den nuværende aftale, som Clever har med Dansk Supermarked – Clever har således allerede i dag hurtiglade-stationer ved 30 Føtex- og 10 Bilka-varehuse. Og netop placeringen ved varehusene har vist sig at være ideel, fortæller chef for forretningsudvikling i Clever, Mads Bundgård Harder-Lauridsen;

- Vores kunder vil gerne have, at ladestationerne er placeret steder, hvor de i forvejen kommer, og hvor de kan foretage nogle af deres daglige gøremål – for eksempel handle – mens bilen lader. På den måde udnyttes tiden bedst muligt. Vi er derfor rigtig glade for, at vi nu har udvidet vores samarbejde med Dansk Supermarked til også at gælde Netto.

Netto-aftale supplerer netværket
Clevers ladenetværk tæller mere end 350 hurtiglade-punkter over hele landet, og med den ny aftale med Netto bliver nye placeringer i netværket dækket, hvilket Mads Bundgård Harder-Lauridsen glæder sig over;

- Aftalen med Netto gør det muligt at etablere ladestationer i blandt andet det vestlige Jylland, ved Grenaa og i andre områder, der har været efterspurgt af vores kunder, og det er med til at gøre vores ladenetværk endnu bedre og mere fintmasket til glæde for alle elbilister.

Aftalen omfatter i første omgang seks placeringer ved Netto, og forventningen er, at der kommer flere til. De seks er: Netto i Tønder, Grenaa, Odder, Ringkøbing, Frederikssund og Thisted, der alle får hurtiglade-stationer med tre ladestik. Planen er, at de vil være i drift til sommer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094