Klumme: Energirådgivning skal være borgernær
Hvordan får vi den almindelige dansker til at deltage i den grønne energiomstilling?
Foto/VedvarendeEnergi.
Et sted at begynde er i de danske husholdninger. Næsten 30 procent af Danmarks samlede energiforbrug foregår i hjemmene – fordelt med omkring 80 procent til varme og 20 procent til el.
En undersøgelse fra 2013 fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at 93 procent af dem, der har fået energirenoveret deres hus, er tilfredse, og 87 procent vil anbefale andre at gøre det samme. Det er især besparelsen på energiregningen, der motiverer mange til at skifte ruder og efterisolere, mens det efterfølgende i lige så høj grad er et bedre indeklima, bedre komfort og forventet øget salgsværdi, der nævnes som gevinster.
Det går imidlertid noget trægt med at få energieffektiviseringer og omstilling til vedvarende energi op i gear i husholdningerne. Dyre tv-reklamekampagner og diverse hjemmesider med energispareråd flytter ikke i tilstrækkelig grad folk fra tanke til handling, og derfor er der brug for en større indsats, hvor der – om man så må sige – er mere øjenkontakt med borgeren.
Erfaringer viser, at borgere er usikre på, hvordan de kommer i gang med deres energirenoveringer: I hvilken rækkefølge skal tingene ske? Hvilke løsninger passer bedst til netop min bolig? Hvordan spiller forskellige energiforbedringer sammen?
Et energispareprojekt mellem en række danske kommuner og EnergiTjenesten, som er en uvildig energirådgivningsinstans, har vist, hvad der skal til. En række forskellige aktiviteter, hvor boligejere fik direkte og uvildig rådgivning, satte ikke kun tanker i gang hos den enkelte ejer, men førte til konkrete energiforbedringer.
Faktisk førte energispareprojektet til hele 4,2 millioner sparede kilowattimer på el, varme og brændsel, svarende til den nette sum af cirka 1.000 ton sparet CO2. Indsatsen fra EnergiTjenesten bestod blandt andet i at lave en energigennemgang af boligerne sammen med boligejerne. Allerede inden seks måneder havde omkring 5.000 deltagere i projektet kastet sig ud i større eller mindre renoveringer, mens andre lige skulle omkring banken eller tænke renoveringen lidt bedre igennem, før de var klar til at gå i gang.
Heldigvis gør den nye BedreBolig-ordning brug af samme tilgang som EnergiTjenestens projekt. I BedreBolig-ordningen får husejere koblet en energirådgiver til sig gennem hele renoveringsforløbet. I det seneste år er flere hundrede rådgivere blevet uddannet som BedreBolig-rådgivere – de fleste håndværkere, ingeniører, arkitekter eller konstruktører. De er nu klar til at holde de danske husejere i hånden gennem hele processen med energirenoveringen. BedreBolig-ordningen er et kommercielt tilbud, som skal betales af brugerne. For de mange, der er i tvivl om en energirenovering er noget for dem og derfor ikke ved, om det er værd at betale for at få lavet en BedreBolig-plan, er der mulighed for at skabe klarhed over energirenoveringsmulighederne via EnergiTjenestens gratis og uvildige rådgivning.
Nu bliver alle danske boliger ikke energieffektive alene ved rådgivning. Især i udkantsområderne, hvor huspriserne er faldet markant, er økonomien et ømt punkt. Skal man for eksempel skifte sit forurenende oliefyr ud med et mere miljøvenligt alternativ som en varmepumpe, et jordvarmeanlæg eller et træpillefyr, kræver det en betydelig investering, og det kan være vanskeligt for husejerne i udkantsdanmark at optage et lån i huset.
Derfor foreslår VedvarendeEnergi, at man fra regeringens side giver borgerne i udkantsdanmark nogle gunstige lånemuligheder til afskaffelse af oliefyr. Så sikrer vi, at også den del af landet kommer med i den grønne omstilling, og vi får afskaffet mange tusinder af forurenende oliefyr.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
