23948sdkhjf

Solcellevirksomhed vil have en bid af den amerikanske kage

Solcellevirksomheden DanSolar satser stort på det amerikanske marked. Der er nemlig stort potentiale for nye opfindelser, forklarer direktøren.
Det er med stor begejstring, at solcellevirksomheden DanSolar i Aarhus har modtaget nyheden om præsident Obamas klimaplan.

For som adm. direktør Paul Riis Arndt siger:

- Når USA går i en retning, så følger resten af verden med.

Hos DanSolar håber man, at USA’s indfasning af mere vedvarende energi i løbet af to til tre år vil betyde et boost i omsætningen på et trecifret millionbeløb på det amerikanske marked.

- Vi har allerede nu mindre solcelleparker under forberedelse derovre. Amerikanerne har været meget interesserede i vores teknologi. Vi laver blandt andet solcelleanlæg i stor højde, så jorden under kan dyrkes eller bruges til kvæg. Det er der et stort potentiale for, siger Paul Riis Arndt.

Soldrevet aircondition
Derudover er virksomheden også klar med en helt ny opfindelse til det amerikanske marked.

- Vi har lavet et soldrevet airconditionanlæg. 43 procent af USA’s producerede strøm går til aircondition. Her er vores gratis i drift, og det ser vi som en god business case, siger DanSolar-direktøren, der kalder det amerikanske marked interessant.

- For os med nye opfindelser er der mange gode grunde til at se mod USA. Næste skridt bliver at granske energipakken og håbe, at den går igennem. Det krydser vi fingre for, at den gør. Vi er allerede i gang i USA, men i den kommende periode skal det have vores fulde opmærksomhed, så vi kan få en bid af kagen, siger Paul Riis Arendt.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078