23948sdkhjf

Tredje generation indtager Topsøe-bestyrelse

Glidende generationsskifte. Fire af Haldor Topsøes børnebørn afløser deres forældre i Haldor Topsøe Holding-bestyrelsen.
Nyt blod til Haldor Topsøe-bestyrelse. Fire af erhvervsmanden Haldor Topsøes børn, Flemming Topsøe, Lissen Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, Birgitte Øigaard og Henrik Topsøe, forlader bestyrelsen hos Haldor Topsøe Holding.

Det oplyser Berlingske Business.

Bestyrelsesposterne i ejerselskabet bag producenten af industrielle katalysatorer overgår til deres børn - og børnebørn af Haldor Topsøe - Jakob Haldor Topsøe, Christina Teng Topsøe, Emil Øigaard og Martin Topsøe.

Udskiftningen betegnes af Berlingske Business som et glidende generationsskifte, da bestyrelsens nye medlemmer er i alderen 34 til 46 år, mens forældrene alle er over 70 år.

Henrik Topsøe, yngste søn til Haldor Topsøe, fortsætter som bestyrelsesformand for Haldor Topsøe A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078