23948sdkhjf

Energistyrelsen forlænger forsyningspligtbevillinger

Dong, Energi Nord, Nyfors Forsyning og Aura Elhandel får forlænget de eksisterende forsyningspligtbevillinger på el indtil engrosmodellen træder i kraft.
Energistyrelsen forlænger 30 forsyningspligtbevillinger indtil den 1. april 2016, hvor den eksisterende forsyningspligtregulering ophører og afløses af engrosmodellen med nye regler om leveringspligt.

- Den administrative forlængelse af bevilling til forsyningspligt er givet til fire el-leverandører. De fire selskaber, det vedrører, er Dong Energy El & Gas A/S, Energi Nord A/S, Nyfors Forsyning A/S og Aura Elhandel A/S, oplyser kontorchef hos Energistyrelsen, Marie Hindhede.

Forlængelsen af bevillingerne skyldes, at Folketinget i maj 2015 vedtog at udsætte tidspunktet, hvor den nye engrosmodel og leveringspligtreguleringen træder i kraft til den 1. april 2016.

- I forbindelse med beslutning om indførelse af engrosmodellen blev det besluttet at indføre en mulighed for at forlænge de eksisterende forsyningspligtbevillinger administrativt for en kortere eller længere periode, i det tilfælde engrosmodellen blev forsinket. Da forsyningspligten skal afløses af en leveringspligt ved engrosmodellens ikrafttræden, har det været vigtigt, at de to afløste hinanden, forklarer hun og fortsætter:

- De eksisterende forsyningspligtbevillinger har været givet frem til den 1. oktober 2015, men da engrosmodellens ikrafttræden er blevet udskudt til den 1. april 2016, har Energistyrelsen besluttet sig for at benytte muligheden for administrativt at forlænge de eksisterende bevillinger frem til den 1. april 2016.

El-reguleringsudvalget anbefalede i 2013 at ophæve forsyningspligtreguleringen, så priserne fremover kan fremsættes på markedsvilkår. Hensigten er at skabe en større konkurrence på detailmarkedet for el og samtidig sikre, at forbrugerne kan foretage velinformerede valg mellem de forskellige elprodukttyper, priser og leverandører gennem en ny og forbedret elpristavle.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091