23948sdkhjf

- Vi kan være landsdækkende for 100 millioner

Nyt grønt energirigtigt brændstof til biler betyder nyt netværk af tankstationer og ladestandere, men sådan behøver det ikke at være.
Da benzinselskabet OK sagde ja til at etablere en stander til methanol på sin allerede eksisterende tanktstation på Hobrovej i Aalborg var der flere årsager til det ja.

- Hos OK arbejder vi kontinuerligt på at udskifte de fossile brændsler med vedvarende energi, derfor sagde vi ja til methanol-standeren, fortæller adm. direktør Jørgen Wisborg fra OK.

Derudover var det vigtigt for OK og Jørgen Wisborg, at man anvendte det allerede eksisterende netværk. Etablering af et helt nyt netværk ville nemlig være alt for omkostningstungt - ikke bare set med økonomiske briller.

- Vi mener, at det er fornuftigt at genbruge vores omfattende stationsnetværk og den erfaring, vi allerede har, frem for at satse på noget, der kræver en helt ny infrastruktur. På den måde er vi både miljøbevidste og økonomisk ansvarlige, fordi en total omlægning ville blive langt mere kostbar og tage meget længere tid, siger Jørgen Wisborg.

Læs også: Se Billederne: Så fik Danmark sin methanol-tankstation

Også hos udvikler af brændselsceller Serenergy ser CEO Anders Korsgaard anvendelsen af den eksisterende infrastruktur, som et stort plus, når man skal i gang med udrulningen af et methanol-netværk.

- Vi skal gerne nå i mål – ikke bare udrulle store dyre netværk. Vi kan rent faktisk blive landsdækkende med methanol-standere af denne type for under 100 mio. kr., fortæller han.

Indtil videre er det dog kun blevet til den ene stander på Hobrovej i Aalborg, men målet er mange flere. Og selvom OK nu har slået sig på methanolen, så holder man ikke op med at afprøve andre teknolgoier.

- Vi vil ikke lægge os fast på én teknologi. Vi holder heller ikke op med at teste og afprøve teknologier, for tænk hvis den en teknologi, vi ikke afprøvede viser sig at være fremtiden, siger Søren Wisborg fra OK.

Onsdag den 26. august 2015 invdviede OK og Serenergy en methanoltankstation på Hobrovej i Aalborg. Methanolen kan blandt andet anvendes til at drive Serenergys methanol-brændselscelle, der, installeret i en elbil, vil forlænge elbilens rækkevidde med op til 800 km.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078