23948sdkhjf

Udskudt energireform: Varmepumper kan skabe samfundsmæssig værdi

Selvom ministeren har udskudt energireformen kan han ved et par småjusteringer stadig skabe gevinst for samfundet, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt har netop skudt den grønne omstilling til hjørne. Men trods ministerens manglende grønne ambitioner, så vil han med stor gevinst for samfundet kunne justere enkelte detaljer på energiområdet.

-Ministeren kan skabe enorm samfundsmæssig værdi i energisektoren ved at bane vejen for de store varmepumper i fjernvarmen, siger Kim Mortensen.

Faktisk skal ministeren blot lave tre små greb: Lempe PSO’en og sænke nettarifferne til strøm til store varmepumper samt gøre første års produktion på disse store varmepumper i fjernvarmen til lovpligtig energibesparelse.

-Derved vil varmepumperne blive økonomisk attraktive for fjernvarmeselskaberne, og er de det, så vil fjernvarmeselskaberne hurtigt investere i dem. Som det er nu, så er fjernvarmeselskaberne nødt til at købe biomasse-kedler i stedet, siger Kim Mortensen.

Det betyder, at statskassen går glip af afgiftskroner. Både fra den vindmølle-strøm, som eksporteres billigt og afgiftsfrit, og fra biomassen, som ikke er afgiftsbelagt.

-Det er jo et regulært selvmål både at aflyse den grønne omstilling og at lade statskassen gå glip af store indtægter ved at lade stå til, siger Kim Mortensen.

Følger man Dansk Fjernvarmes forslag, så vil der i stedet for de nuværende 0-løsninger i afgiftskroner for statskassen komme indtægter i form af elafgifter, som ganske vist er markant lavere end de satser, som i dag effektivt sætter en stopper al udvikling på området.

-Det er så lidt, ministeren skal gøre, og effekten vil være kæmpe stor. Både hvad angår det grønne, og hvad angår statskassen. Tilmed vil det også give forbrugerne både grønnere og billigere fjernvarme, siger Kim Mortensen.

-Fjernvarmeselskaber skal sikre forbrugerne den bedste og billigste fjernvarme. Derfor investerer de i de teknologiske løsninger, som langsigtet giver forbrugerne den største gevinst. Afgiftskroner tæller med i det regnestykke, siger Kim Mortensen.

Derfor bør Lars Christian Lilleholt lave regnestykket, hvor han indregner reducerede el-afgifter fra varmepumper i fjernvarmen fremfor o-indtægter biomasse og fra eksport af vindmølle-strøm, mener Dansk Fjernvarme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109