Det sker: Energilagring - en forudsætning for grøn omstilling
ATV tager temperaturen på hvordan Danmark klarer sig på energilagringsområdet.
Spørgsmålet er centralt i debatten om fremtidens energiforsyning, og på mødet den 28. september 2015 tager ATV temperaturen på, hvordan Danmark klarer sig på energilagringsområdet og debatterer, hvordan man kan udvikle løsninger, der kan anvendes hos forsyningsselskaber, virksomheder og ude hos forbrugerne.
Mødet handler ikke kun om vindmøllestrøm, men ser på flere teknologier og energiformer. Udgangspunktet er Danmarks nuværende målsætning om i 2050 at være uafhængig af fossile brændsler og at dække hele det danske energiforbrug, inklusive transport, med danskproduceret vedvarende energi. For at opfylde den ambitiøse målsætning er det helt afgørende at udvikle effektive og økonomisk bæredygtige løsninger til lagring af energi.
En række forskere vil give et overblik over de forskellige teknologiers anvendelse og modenhed, og forskere og ledere fra virksomheder som Mærsk, Vestas, Dong Energy, ABB og Wave Dragon præsenterer deres bud på forskellige løsninger.
Der er sidste frist for tilmelding den 21. september og man kan tilmelde sig her
Mødet foregår den 28. september 2015, Kl. 9.30 - 17.00 i Glassalen på DTU - Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelundsvej 1A, Bygn. 101, 2800 Kgs. Lyngby.