Emazys sender sin solcelle-fejlfinder på gaden
Den relativt nye virksomhed Emazys er nu kommet så langt med udviklingen af sin fejlfinder til solcelleanlæg at man i denne måned sender sin første kommercielle udgave på gaden.
Emazys har store forventningerne til sin Z100, der lynhurtigt kan finde fejl på solcelleanlæg. Adm. direktør Arne Pedersen forventer at sælge 20 styk i Danmark, Tyskland og Italien i år og et salg på 250 enheder til næste år.
- Vores kunder kan være elinstallatører med speciale i solceller eller de firmaer, der har specialiseret i service og vedligehold af solceller. Specielt i udlandet er det en stor branche, siger adm. direktør Arne Pedersen til avisen.
Målet er at komme ud på det europæiske marked - siden hen USA og Mellemøsten.
Læs artiklen på Vejle Amts Folkeblad