23948sdkhjf

Spildevand udfaser naturgas i Rødkærsbro

Rødkærsbro Fjernvarme har fået bevilliget 900.000 kroner til et demonstrationsprojekt, der skal hive varmen ud af renset spildevand fra Arlas mejeri Rødkærsbro.
Det er Region Midtjylland, der foreløbigt har støtte projektet med 900.000 kroner. Nu går formand for Rødkærsbro Fjernvarme, Frede Hansen, blot at venter på en donation fra Energistyrelsen.

- Vi har søgt Energistyrelsen om 2,5 mio. kr. og det forventer vi er afklaret ved årsskiftet, hvor vi også forventer at gå i gang med projektet, fortæller Frede Hansen.

Demonstrationsprojektet løber op i en pris på ca. 14 mio. kr. og de penge, der ikke kommer ude fra, dem betaler fjernvarmeværket selv.

- Det er kun fjernvarmeværket der betaler. Arla skal ikke ud med noget, vi låner jo vandet af dem for nul kroner, fortæller Frede Hansen.

Projektet går kort og godt ud på, at en varmepumpe varmer det rensede spildevand, der har en temperatur på 22-25 grader op til fjernvarmetemperatur på 60-70 grader og så sender det ud i fjernvarmenettet. Herefter sendes vandet retur til Arla.

I forbindelse med projektet skal der installeres en varmepumpe, tilhørende udstyr og en 1.500 meter lang ledning fra Arla til varmeværket og en lige så lang returledning.

Når varmepumpen kører, vil det opvarmede rensede spildevand fra Arla dække 70 procent af forbrugernes varmeforbrug i Rødkærsbro. Det betyder, at man udfaser den nuværende brændsel, som er naturgas.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084