23948sdkhjf

- Ville rive håret af mig selv, hvis ikke jeg var skaldet

Efter offentliggørelsen af regeringens lovforslag til sænkningen af støtten til husstandsmøller har aktørerne i industrien ikke haft en rolig nat.
Lovforslaget fra regeringen går på at der afsættes en årlig pulje på 1 MW i årene 2016-2019, hvor afregningsprisen gradvist reduceres. Samtidig nedsættes afregningsprisen fra 2016 til 212 øre pr. kWh for møller på maks. 10 kW og til 132 øre pr. kWh for møller over 10 kW.

Rammer hårdt
Eocycle Denmark har netop sat sin første delvist dansk-producerede mølle op i Danmark og lovforslaget rammer da også hårdt.

- Jeg troede ikke mine egne øjne da jeg læste det. Nu har jeg arbejdet med den canadiske husstandsvindmølle i halvandet år uden indtægt og fjorten dage efter vi får stillet den første op i Danmark og fire dage efter at jeg har afholdt åbent hus, så kommer dette, siger en tydeligt frustreret Knud Hyldahl til Energy Supply.

- Jeg ville gerne rive håret af mig selv, men det er umuligt, da jeg er næsten skaldet. Tænk over 1.500 timers hårdt arbejde og mere end 100.000 kr i marketing og så forgæves, lyder det.

Knud Hyldahl har efter lovforslaget blev offentliggjort henvendt sig til Folketingets Energiudvalg, hvor adskillige medlemmer efterfølgende har udtrykt ønske om at se nærmere på hans gode argumenter.

1 MW ikke nok
Knud Hyldahl påpeger at puljen på 1 MW husstandsmøller om året er for lille.

- Hvis man sammenligner lidt med de store møller, der er på tegnebrættet, så løber det op i 2671 MW møller, så at give tilladelser til 1 MW husstandsvindmøller om året i 5 år, altså 5 MW ialt indtil 2020 blegner i sammenligning, siger han.

Han er da heller ikke ene om frustrationerne. Hos Cirkel Energi er man bange for at forslaget, hvis det vedtages, kan slå en branche ihjel.

- En pulje på 1 MW kan ganske enkelt slå branchen ihjel. Der vil måske være plads til en enkelt leverandør på markedet, hvilket vil gøre eksisterende mølleejere til gidsler, både i forhold til den lovgivningsbestemte årlige service, priser på denne samt den garanti, de har på deres møller, som vil forsvinde ved branchens død. Sidst loven blev ændret i 2012, førte det til flere større konkurser i branchen, skriver Cirkel Energi i en pressemeddelelse.

Optimal lovgivning
Cirkel Energi går et skridt videre og kommer med et par forslag til hvordan man skruer lovgivningen sammen, så den ikke tager livet af husstandsmøllerne.

- Drop puljeordningen og hold fast i støtteperioden på 20 år, skriver virksomheden i meddelelsen.

Virksomheden opfordrer samtidig med at man etablerer en overgangsordning til de kunder, der netop nu står og har lavet en ansøgning, bekostet vindberegninger, fået revisorgodkendelser og fået finansieringnen på plads, men endnu ikke indsendt en ansøgning. En overgangsordning, der kunne løbe året ud.

Hovedpunkterne i lovforslaget er:
• Der indføres fra 2016 en puljeordning på 1 MW, svarende til 100 møller på 10 kW eller 40 møller på 25 kW
• Støtteperioden ændres fra 20 til 12 år
• Afregningsprisen nedtrappes med hhv. 38 øre pr. kWh pr. år for 0-10 kW møller og 18 øre pr. kWh pr. år for 10-25 kW møller. Således nedtrappes afregningsprisen gradvist frem til 2020, hvor den forventes at fortsætte med 60 øre pr. kWh fremadrettet for møller op til 25 kW.

Artiklen er en del af temaet Husstandsmøller.

Kommenter artiklen (5)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091